Powerline performance tests

Til afsnittet hvor jeg sammenlignede et par PLA Wi-Fi extendere fik jeg nogle spørgsmål til hvordan hastigheden og rækkevidden påvirkes af forskellige “uheldigheder” i hjemmets elinstallation.

Det synes jeg er en passende anledning til at grave lidt dybere ned i PLA teknologien, og prøve at lave nogle objektive tests så vi i fællesskab kan få syn for sagen.

Jeg vil fortsat teste PLA produkter med udgangspunkt i mit eget hjem, og den måde som elinstallationen er lavet dér, da det er sådan produkterne benyttes ude i det virkelige liv.

Men for at finde hjørnestolperne for teknologien er det nødvendigt at designe nogle tests, hvor jeg eliminerer flest mulige variable, og derfor har jeg konstrueret et setup hvor jeg kan teste PLA performance fra 5-50 meter i 5 meter increments i et tæt på støjfrit scenarie.

Det viste, at jeg med Homeplug AV2 produkter ikke kan forvente mere end knap 400 Mbps i reel throughput.

Det næste jeg ville kigge på var, om PLA enheder kan springe mellem faser, og i givet fald hvordan de gør det.

Jeg prøvede at tilslutte PLA dimserne til to forskellige faser i mit lab,, hvor jeg har de tre faser ved siden af hinanden.

De tre faser løber sammen i et 5-leder kabel fra sikringsskabet til stikkontakterne, og jeg vil vurdere at kablet er ca. 6-7 meter langt. Grunden til at jeg interesserer mig for kabel topologien og længden i denne sammenhæng er, at jeg har en formodning om at PLA signalet kan “springe mellem faserne” ved hjælp af den crosstalk som eksisterer mellem lederne, dér hvor de løber tæt sammen. Skulle der være enkelte læsere som tænker: “Hvad er crosstalk?”, vil jeg opfordre til at læse denne artikel.

Det viste, at godt nok droppede hastigheden når de to enheder ikke var på samme fase, men hastigheden droppede i realiteten kun med 10-20%. Jeg lavede endnu et eksperiment hvor jeg isolerede nullederen mellem de to enheder og påviste dermed at PLA enhederne faktisk udnytter den crosstalk der mellem lederne ganske effektivt.

Til sidst kiggede jeg på hvordan PLA håndterer støj. Til det benyttede jeg en LED lampe fra Harald Nyborg, som er helt ufatteligt dårligt designet. Den støjer som ind i helv… og når den tændes halveres PLA performance. Det viser, at den primært begrænsende faktor for PLA systemer er ikke elinstallationens længde eller topologi, men den elektriske støj, der forekommer i installationen.

Det blev til en længere rejse hvor jeg kommer langt ind under huden på den bagvedliggende transmissionsteknologi. Har du mod på det, så kan du følge med i rejsen i denne video. Jeg har indsat en indholdsfortegnelse i videobeskrivelsen på Youtube, så du kan springe mellem de interessante dele.

It's only fair to share...Share on Facebook
Facebook
Tweet about this on Twitter
Twitter
Share on LinkedIn
Linkedin
Email this to someone
email

6 meninger om “Powerline performance tests”

  1. Hej Steen, fremragende film om powerline, som jeg så med meget stor interesse fra ende til anden 🙂 Må jeg stille et enkelt spørgsmål til crosstalk over flere faser:
    – Det er jo næsten selvindlysende klart at der vil være kraftig crosstalk mellem faserne når faserne løber parallelt igennem et langt kabel til dit værksted. Jeg skal have det installeret i mit gamle hus, men der løber kablerne jo desværre langtfra parallelt. Den ene fase går fra målerskabet på 1.sal til stuen, hvor routeren sidder, og en anden fase går fra målerskabet til kontoret i stueplan i den anden ende af huset (100 m2 grundplan).
    Ville du forvente at der vil være tilstrækkelig med crosstalk via kablerne og måleren til en overførselshastighed på 10Mbit/s ?? (min adsl kan alligevel ikke overføre mere)
    vh
    Carl Erik

    1. Hej Carl,
      Tak for din tilbagemelding – det er fedt at høre at du har nydt videoen – og ikke mindst har formået at se den til ende uden at kede dig! 😀

      Det er komplet umuligt at forudse hvilken konkret hastighed du kan få i din installation – antallet af variable er simpelthen for stort. Men jeg kan sige, at det er ikke umuligt at du faktisk vil kunne opnå den ønskede hastighed i et sådant setup. Koblingsfunktionen mellem paralelle ledere er ganske stærk ved de høje frekvenser så kablerne behøver ikke ligge tæt ret langt før det kan virke. Dernæst, hvis du vælger et G.hn baseret produkt som f.eks. den Wave2 powerline jeg har testet i en af mine videoer, så kan nul-lederen også benyttes som transmissionskanal, og den er jo elektrisk forbundet gennem hele huset.

  2. Fedt med alt den viden du har. Må jeg stille et spørgsmål.
    Jeg har mit fibernet ude i mit anneks og oplever stor nedsættelse af farten pga dårlig wifi ind til huset (1,5 meter derfra!!!) jeg overvejer derfor en powerline. Men har kun trukket en 3-leder ud til strømmen. Er det nok til at køre internet over?

    Mvh

    David

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.