Chokerende mange grundlæggende fejl i D-Link router!

Kan man købe en router for billigt? Det spørgsmål får vi besvaret i denne test, hvor jeg udsætter en D-Link DIR-809 Wi-Fi Router for en række grundlæggende funktionstests på CD-router testplatformen fra QA Cafe.

Jeg er chokeret!

D-Link DIR-809 er en low-end dualband Wi-Fi router som jeg købte i el-giganten på tilbud for knap 200 kr. Normalprisen er 300 kr, hvilket må siges at være rimelig billigt – specielt sammenlignet med de routere jeg normalt tester som typisk er i prislejet mellem 1000 og 3000 kr.

Derfor har jeg da heller ikke forventninger om at ydelsen blæser trusserne af mig, men så langt nåede jeg slet ikke, da jeg startede med at gennemføre en række funktionstest af den helt grundlæggende virkemåde.

Først og fremmest er en router en dims som agerer mellemmand mellen dit lokalnetværk (LAN) og så internettet (WAN) og med grundlæggende funktionalitet mener jeg dermed features, som routning, NAT, firewall og så videre. Om ydelsen er høj eller lav er den grundlæggende funktionalitet forudsætningen for sikkerheden på dit LAN og om din trafik når frem til rette modtager.

Til at teste de grundlæggende funktioner benytter jeg CD routerplatformens prædefinerede top-100 testsuite, som erfaringsmæssigt kommer rimelig ud i krogene af de forskellige funktioner – og som bør bestå uden fejl for en velfungerende router.

Til min store overraskelse fejlede ikke mindre end 12 ud af de 100 test cases, og der er tale om særdeles grelle fejl i helt fundamentale funktioner. Jeg nævner i flæng

  • manglende genberegning af header checksum ved visse typer NAT header manipulation
  • Firewall tillader trafik fra IP adresser som ikke er i LAN scope
  • DNS og DNSSEC returnerer i visse tilfælde korrupte pakker
  • Pakker droppes ved visse IP options i headeren
  • TTL dekrementeres ikke

Se et resume af alle de testcases der blev udført her (åbner i nyt vindue).

Det er dybt chokerende at et produkt med så graverende fejl overhovedet sælges på det danske marked, og jeg må på det kraftigste fraråde at man køber dette produkt.

Se testen og en del tekniske forklaringer af de forskellige begreber i denne video – pas på! Det blev til en ret lang teknikbasker, men jeg har indsat links til de forskellige afsnit i beskrivelsen under videoen. Selve testene begynder cirka 20 minutter inde i videoen, og jeg runder af med at vise samme test udført på en AVM Fritzbox! 7590.

Selv om denne router i allerhøjeste grad må siges at være dumpet, så vil jeg alligevel lave en række Wi-Fi tests, da jeg skal bruge de resultater til at etablere en baseline til de senere tests af andre produkter på testplatformen fra QA cafe. To be continued…

It's only fair to share...Share on Facebook
Facebook
Tweet about this on Twitter
Twitter
Share on LinkedIn
Linkedin
Email this to someone
email

Her tænker du på “Chokerende mange grundlæggende fejl i D-Link router!”

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.