Om Steen Garbers Enevoldsen

Mit navn er Steen Garbers Enevoldsen, jeg er civilingeniør og gennem det meste af min karriere har jeg arbejdet med forskellige aspekter ved transmission over kobberkabler, lige fra design af CPE og DSLAM’s til chipset arkitektur og standardisering.

I dag arbejder jeg hos Fullrate A/S som chef for Net-udviklingsafdelingen, hvor vi hygger os med bl.a. udviklingen af nye produkter og ekspert/beslutningsstøtte-systemer samt metoder til forbedring af nettets stabilitet. Her er et godt eksempel på hvad jeg roder med når jeg ikke sidder hjemme i kælder-labbet.

Jeg har en bred interesse i transmissionsteknologi, lige fra low-level algoritmer over hardware design og op til overvejelser om, hvordan man kan optimere back-end systemerne til at hjælpe supportere til at foretage de rigtige valg i en supportsituation.

Jeg skriver på egne vegne, omend jeg selvfølgelig skriver i kontekst af min baggrund og hverdag. Derfor kan eventuelle holdningstilkendegivelser i mine indlæg ikke tages til indtægt for en officiel holdning fra Fullrates side.

Når jeg ikke bliver betalt for at nørde, så gør jeg det for egen regning hjemme i kælderen. Jeg rister min egen kaffe (smagen er klasser over almindelig kaffe) og triller en tur en gang i mellem, når vejret tillader det, en tur på min Harley-Davidson.

Se også Nørdotekets Youtube kanal hvor jeg laver videoer over de ting, hvor jeg ikke kan klare mig med ord alene.

Jeg laver dette fordi jeg synes det er sjovt. Men der er mange timer bag hver enkelt video, og jeg bruger en del penge på stumper og grej. Skulle du have lyst til at støtte mit arbejde, så vil jeg være taknemmelig.