{"id":88,"date":"2015-06-30T21:27:41","date_gmt":"2015-06-30T21:27:41","guid":{"rendered":"http:\/\/www.xn--nrdoteket-l8a.dk\/?p=88"},"modified":"2016-05-07T07:16:28","modified_gmt":"2016-05-07T07:16:28","slug":"udfordringen-med-wifi-part-i","status":"publish","type":"post","link":"https:\/\/noerdoteket.dk\/index.php\/2015\/06\/30\/udfordringen-med-wifi-part-i\/","title":{"rendered":"Udfordringen med Wifi &#8211; part I"},"content":{"rendered":"<blockquote><p>Bragt i\u00a0<a href=\"http:\/\/www.computerworld.dk\/art\/234238\/wifi-problemer-her-er-den-tekniske-forklaring-og-en-samling-gode-raad\" target=\"_blank\">Computerworld<\/a>\u00a0d. 29 juni 2015<\/p><\/blockquote>\n<p>Da jeg renoverede mit hus for 5 \u00e5r siden benyttede jeg lejligheden til at tr\u00e6kke Ethernet kabler mellem et krydsfelt i k\u00e6lderen og alle rum i huset. Det har jeg ikke fortrudt. Jeg er s\u00e5 n\u00f8rdet, at jeg har masser af jern k\u00f8rende og samtidig s\u00e5 gammeldags, at adskillige stykker jern er af station\u00e6r type.<br \/>\nMin wifi router herhjemme underst\u00f8tter ieee802.11ac og har tre 5 GHz antenner, hvilket giver en maksimal hastighed p\u00e5 det tr\u00e5dl\u00f8se p\u00e5 1300 Mbps. Jamen s\u00e5 er det vel p\u00e5 tide at pensionere mit sl\u00f8ve 1000 Mbps LAN til fordel for det nye superhurtige WLAN? Nej det er det ikke, og jeg vil spendere et par artikler p\u00e5 at fort\u00e6lle om hvilke udfordringer der er med wifi.<\/p>\n<p><!--more Klik HER for at l\u00e6se mere--><\/p>\n<p>Wifi er en helt uundv\u00e6rlig teknologi \u2013 forestil dig bare at du skal skal inds\u00e6tte et ethernetkabel i din telefon eller tablet for at tilg\u00e5 dit hjemmenetv\u00e6rk. Nej, vel?<\/p>\n<script async src=\"\/\/pagead2.googlesyndication.com\/pagead\/js\/adsbygoogle.js\"><\/script>\r\n<!-- wp-inpost-add -->\r\n<ins class=\"adsbygoogle\"\r\n     style=\"display:block\"\r\n     data-ad-client=\"ca-pub-7793103161450012\"\r\n     data-ad-slot=\"1741650889\"\r\n     data-ad-format=\"auto\"><\/ins>\r\n<script>\r\n(adsbygoogle = window.adsbygoogle || []).push({});\r\n<\/script>\n<p>I 2012 blev der p\u00e5 verdensplan solgt halvanden milliard wifi-enablede enheder og det var en fordobling i forhold til 2010. Mon ikke vi i dag er p\u00e5 et endnu mere astronomisk niveau? Ikke mindst et af dagens buzzwords, IOT (Internet of things) indikerer, at fremtiden byder p\u00e5 en sand eksplosion af wifi enheder i hjemmet. Dette skyldes ikke mindst, at wifi chipsets er kommet s\u00e5 langt ned i pris, at indlejrede systemer (f.eks. radiator termostater, badev\u00e6gte, alarmer, etc.) kan inkludere wifi uden en s\u00e6rlig stor meromkostning. Antallet af wifi klienter hos den gennemsnitlige kunde er st\u00f8t stigende og vi oplever, at flere og flere kunder slet ikke benytter kablet ethernet l\u00e6ngere. Et scenarie hvor et normalt hjem indeholder op mod 100 wifi-dimser sp\u00e5s at blive en realitet indenfor 10-15 \u00e5r.<\/p>\n<p>Wifi fylder derfor en v\u00e6sentlig del af de supportkald en internetudbyder modtager og det er en st\u00f8t stigende trend.<\/p>\n<p>Hvorfor er det, at jeg kan have to kunder med samme routermodel, der bor i sammenlignelige boliger og har de samme produkter som skal bruge wifi forbindelsen. Den ene kunde synes det virker fantastisk godt, og den anden er ved at g\u00e5 ud af sit gode skind over hvor d\u00e5rligt det virker?<\/p>\n<p>Det er den slags store sp\u00f8rgsm\u00e5l i livet, man som ISP kan g\u00e5 og bokse med, og jeg vil pr\u00f8ve at komme lidt ind p\u00e5 nogle af de bagvedliggende \u00e5rsager i de kommende artikler.<\/p>\n<script async src=\"\/\/pagead2.googlesyndication.com\/pagead\/js\/adsbygoogle.js\"><\/script>\r\n<!-- wp-inpost-add -->\r\n<ins class=\"adsbygoogle\"\r\n     style=\"display:block\"\r\n     data-ad-client=\"ca-pub-7793103161450012\"\r\n     data-ad-slot=\"1741650889\"\r\n     data-ad-format=\"auto\"><\/ins>\r\n<script>\r\n(adsbygoogle = window.adsbygoogle || []).push({});\r\n<\/script>\n<h2>Wifi versus DSL<\/h2>\n<p>Jeg har gennem adskillige artikler fortalt om, hvor udfordrende et telefonkabel er som en transmissionskanal. Dette er for intet at regne mod den transmissionskanal, som wifi benytter: Luft.<\/p>\n<p>Hvor vi snakker bit-error-rate, <a href=\"http:\/\/www.computerworld.dk\/art\/231470\/hvor-mange-fejl-er-for-mange-paa-dit-dsl-internet\" target=\"_blank\">BER<\/a>\u00a0for xDSL systemer\u00a0p\u00e5 h\u00f8jst <img loading=\"lazy\" decoding=\"async\" src=\"https:\/\/noerdoteket.dk\/wp-content\/ql-cache\/quicklatex.com-f26961781c24971dc3f7127556b6d4cf_l3.png\" class=\"ql-img-inline-formula quicklatex-auto-format\" alt=\"&#32;&#49;&#48;&#94;&#123;&#45;&#55;&#125;\" title=\"Rendered by QuickLaTeX.com\" height=\"16\" width=\"35\" style=\"vertical-align: -1px;\"\/> og i praksis\u00a0<img loading=\"lazy\" decoding=\"async\" src=\"https:\/\/noerdoteket.dk\/wp-content\/ql-cache\/quicklatex.com-84317fe49cccb2d1969dcc5d2e5afb52_l3.png\" class=\"ql-img-inline-formula quicklatex-auto-format\" alt=\"&#92;&#108;&#101;&#113;&#32;&#49;&#48;&#94;&#123;&#45;&#57;&#125;\" title=\"Rendered by QuickLaTeX.com\" height=\"18\" width=\"54\" style=\"vertical-align: -3px;\"\/> s\u00e5 g\u00e6lder det for den tr\u00e5dl\u00f8se transmissionskanal, at BER kan v\u00e6re helt oppe mellem <img loading=\"lazy\" decoding=\"async\" src=\"https:\/\/noerdoteket.dk\/wp-content\/ql-cache\/quicklatex.com-36322d1ae65f34202503f6aea863f481_l3.png\" class=\"ql-img-inline-formula quicklatex-auto-format\" alt=\"&#32;&#49;&#48;&#94;&#123;&#45;&#50;&#125;\" title=\"Rendered by QuickLaTeX.com\" height=\"16\" width=\"35\" style=\"vertical-align: -1px;\"\/>\u00a0og <img loading=\"lazy\" decoding=\"async\" src=\"https:\/\/noerdoteket.dk\/wp-content\/ql-cache\/quicklatex.com-6dabe2393945841a2a8df91439e26b04_l3.png\" class=\"ql-img-inline-formula quicklatex-auto-format\" alt=\"&#32;&#49;&#48;&#94;&#123;&#45;&#51;&#125;\" title=\"Rendered by QuickLaTeX.com\" height=\"16\" width=\"35\" style=\"vertical-align: -1px;\"\/>. P\u00e5 det fysiske lag kan op mod 1% af de transmitterede bits alts\u00e5 v\u00e6re fejlbeh\u00e6ftet. De fleste af disse fejl vil, p\u00e5 samme m\u00e5de som det er tilf\u00e6ldet med DSL, blive rettet af korrektionsalgoritmerne, men de mange retransmissioner resulterer i en markant h\u00f8jere jitter (jitter=variationen af latency, latency=forsinkelsen fra en datapakke sendes til den modtages). H\u00f8j Jitter og latency kan give brugeren en oplevelse af, at forbindelsen er langsom, selv i de tilf\u00e6lde hvor linket er p\u00e5 adskillige hundrede Mbit\/s.<\/p>\n<h2>Wifi er en teknologi for n\u00f8rder<\/h2>\n<p>Hvorn\u00e5r har din ISP sidst spurgt dig, om du vil benytte VDSL profil 17a eller 12b, og hvordan du vil have dine framing parametre indstillet?<\/p>\n<script async src=\"\/\/pagead2.googlesyndication.com\/pagead\/js\/adsbygoogle.js\"><\/script>\r\n<!-- wp-inpost-add -->\r\n<ins class=\"adsbygoogle\"\r\n     style=\"display:block\"\r\n     data-ad-client=\"ca-pub-7793103161450012\"\r\n     data-ad-slot=\"1741650889\"\r\n     data-ad-format=\"auto\"><\/ins>\r\n<script>\r\n(adsbygoogle = window.adsbygoogle || []).push({});\r\n<\/script>\n<p>Det sp\u00f8rger vi ikke kunderne om, for transmissionskanalen er under vores kontrol, og alt kunden skal g\u00f8re er at tilslutte routeren til DSL stikket i v\u00e6ggen. Hvis det ikke virker er det ISP\u2019en som skal tage stilling til, hvordan problemerne l\u00f8ses.<\/p>\n<p>For wifi er transmissionskanalen fuldst\u00e6ndig uden for ISP\u2019ens kontrol, og derfor kan kunderne ende med at skulle tage stilling til ganske n\u00f8rdede begreber. 2,4 eller 5 GHz? Hvad er en GHz for en ting, og er 5 bedre, alene fordi det er et st\u00f8rre tal end 2,4? Non-overlapping kanaler-hvafforenfisk?<\/p>\n<p>Forst\u00e5else af de fysiske begreber bag tr\u00e5dl\u00f8s transmission er ikke noget man kan forvente en almindelig gennemsnitlig kunde forst\u00e5r (jeg snakker her selvf\u00f8lgelig ikke om mine \u00e6rede l\u00e6sere her p\u00e5 klummen!), og det er en udfordring for ISP\u2019en at h\u00e5ndtere dette. Ikke mindst da en fejls\u00f8gning mange gange kr\u00e6ver kundens aktive medvirken.<\/p>\n<h2>Lidt om standarder<\/h2>\n<p>Der er en perler\u00e6kke af standarder for WIFI som jeg ikke vil gennemg\u00e5 i detaljer, da det n\u00e6rmest kr\u00e6ver at jeg skriver en hel bog, og jeg \u00f8nsker et mere praktisk fokus i disse artikler. Interesserede kan med fordel begynde her: <a href=\"http:\/\/en.wikipedia.org\/wiki\/Wi-Fi\">http:\/\/en.wikipedia.org\/wiki\/Wi-Fi<\/a><\/p>\n<p>Ultrakort ridset op, s\u00e5 bygger alle de wifi produkter vi m\u00f8der p\u00e5 grundstandarden ieee802.11 (som er en lille let sag p\u00e5 n\u00e6sten 3000 sider!), og de to varianter vi her interesserer os for, er ieee802.11n og ieee802.11ac. \u2019n\u2019 er den standard som er i drift i dag, og \u2019ac\u2019 er den nye standard som er i f\u00e6rd med at overtage markedet. Ieee802.11n vil dog fortsat eksistere i parallel med \u2019ac\u2019, da ieee802.11ac er bagud kompatibel med \u2019n\u2019. Dermed vil (burde\u2026) \u00e6ldre udstyr fortsat fungere med nye wifi routere.<\/p>\n<h2>Frekvenser og kanaler<\/h2>\n<p>Wifi benytter samme modulationsmetode som DSL:\u00a0<a href=\"http:\/\/www.computerworld.dk\/art\/232719\/modulation-og-demodulation-saadan-kommer-dit-digitale-yndlingsfoto-helskindet-gennem-teleselskabernes-analoge-kobber\" target=\"_blank\">QAM<\/a>,\u00a0blot foreg\u00e5r det ved frekvenser i GHz omr\u00e5det i mods\u00e6tning til DSL, der h\u00f8jest kommer op p\u00e5 30 MHz.<\/p>\n<script async src=\"\/\/pagead2.googlesyndication.com\/pagead\/js\/adsbygoogle.js\"><\/script>\r\n<!-- wp-inpost-add -->\r\n<ins class=\"adsbygoogle\"\r\n     style=\"display:block\"\r\n     data-ad-client=\"ca-pub-7793103161450012\"\r\n     data-ad-slot=\"1741650889\"\r\n     data-ad-format=\"auto\"><\/ins>\r\n<script>\r\n(adsbygoogle = window.adsbygoogle || []).push({});\r\n<\/script>\n<p>Man m\u00e5 ikke bare transmittere radiosignaler p\u00e5 tilf\u00e6ldige frekvenser, da det er et kraftigt reguleret omr\u00e5de. Der er dog nogle bestemte frekvensomr\u00e5der, som det er tilladt at benytte uden en specifik licens\/tilladelse. Disse omr\u00e5der kaldes ISM b\u00e5nd (Industrial, Scientific and Medical Band), og to af disse omr\u00e5der benyttes af WIFI:<\/p>\n<ul>\n<li>2,4-2,5 GHz er det omr\u00e5de som traditionelt benyttes af WIFI. Omr\u00e5det benyttes af et v\u00e6ld af andre teknologier \u2013 mere om dette senere.<\/li>\n<li>5,180-5,700 GHz er det omr\u00e5de som per default benyttes af den nye ieee802.11ac standard, og som enkelte versioner af den \u00e6ldre ieee802.11n standard ogs\u00e5 kan benytte.<\/li>\n<\/ul>\n<p>5 GHz omr\u00e5det er som udgangspunkt v\u00e6sentlig mindre befolket end 2,4 GHz omr\u00e5det, men til geng\u00e6ld s\u00e5 er r\u00e6kkevidden for et signal p\u00e5 5 GHz lavere, som jeg pr\u00f8ver at illustrere p\u00e5 nedenst\u00e5ende figur baseret p\u00e5 en simpel model for d\u00e6mpning i frit felt.<\/p>\n<figure id=\"attachment_93\" aria-describedby=\"caption-attachment-93\" style=\"width: 560px\" class=\"wp-caption alignnone\"><a href=\"http:\/\/www.n\u00f8rdoteket.dk\/wp-content\/uploads\/2015\/06\/wifiloss.png\"><img loading=\"lazy\" decoding=\"async\" class=\"size-full wp-image-93\" src=\"http:\/\/www.n\u00f8rdoteket.dk\/wp-content\/uploads\/2015\/06\/wifiloss.png\" alt=\"D\u00e6mpning som f\u00f8lge af pathloss: J\u00f8 h\u00f8jere frekvens, jo kortere r\u00e6kkevidde\" width=\"560\" height=\"419\" srcset=\"https:\/\/noerdoteket.dk\/wp-content\/uploads\/2015\/06\/wifiloss.png 560w, https:\/\/noerdoteket.dk\/wp-content\/uploads\/2015\/06\/wifiloss-300x224.png 300w\" sizes=\"auto, (max-width: 560px) 85vw, 560px\" \/><\/a><figcaption id=\"caption-attachment-93\" class=\"wp-caption-text\">D\u00e6mpning som f\u00f8lge af pathloss: J\u00f8 h\u00f8jere frekvens, jo kortere r\u00e6kkevidde<\/figcaption><\/figure>\n<p>Dern\u00e6st er der den sammenh\u00e6ng, at jo h\u00f8jere frekvensen er, jo mere d\u00e6mpes signalet af forhindringer, f.eks. v\u00e6gge og d\u00f8re. Lad os dv\u00e6le et \u00f8jeblik ved d\u00e6mpning: Et tr\u00e5dl\u00f8st signal udbredes i rette linjer fra senderen, og dermed vil signalet skulle tr\u00e6nge gennem eventuelle forhindringer som st\u00e5r i den direkte synslinje mellem sender og modtager.<\/p>\n<p>N\u00e5r et wifi signal rammer en forhindring vil der opst\u00e5 to f\u00e6nomener: En del af signalet absorberes af forhindringen og en anden del reflekteres tilbage mod senderen. Resten af signalet vil s\u00e5 forts\u00e6tte til modtageren. Graden af absorption og refleksion afh\u00e6nger af forhindringens materiale og tykkelse. En metalplade f.eks. absorberer ikke, men reflekterer stort set det fulde signal.<\/p>\n<script async src=\"\/\/pagead2.googlesyndication.com\/pagead\/js\/adsbygoogle.js\"><\/script>\r\n<!-- wp-inpost-add -->\r\n<ins class=\"adsbygoogle\"\r\n     style=\"display:block\"\r\n     data-ad-client=\"ca-pub-7793103161450012\"\r\n     data-ad-slot=\"1741650889\"\r\n     data-ad-format=\"auto\"><\/ins>\r\n<script>\r\n(adsbygoogle = window.adsbygoogle || []).push({});\r\n<\/script>\n<p>En gipsv\u00e6g d\u00e6mper typisk wifi signalet med 3 dB (svarende til at halvdelen af signalet absorberes i v\u00e6ggen), mere hvis skelettet er af metal. Samme g\u00f8r sig g\u00e6ldende for et par franske d\u00f8re med enkelt-lags glas. D\u00e6kning p\u00e5 terrassen i haven er typisk et problem p\u00e5 grund af de tykke ydermure, og moderne lavenergi vinduer (der er en meget tynd metalfilm p\u00e5 vinduesglasset i lavenergi vinduer, som er god til at reflektere wifi signaler).<\/p>\n<p>Det f\u00e6nomen, at signalet reflekteres g\u00f8r at modtageren ser signalet som en kombination af det direkte signal og en reflekteret komponent. Dette kan i nogle tilf\u00e6lde give en netto st\u00f8rre signalstyrke, og i andre tilf\u00e6lde give en netto lavere signalstyrke. Grunden til dette er, at det reflekterede signal har rejst en anden str\u00e6kning end det direkte og kan derfor v\u00e6re i modfase (samme princip som en st\u00f8jd\u00e6mpende hovedtelefon \u2013 st\u00f8jen optages og sendes i modfase. Du oplever det som at st\u00f8jen d\u00e6mpes kraftigt). Det er ogs\u00e5 derfor at man kan opleve varierende signalstyrke blot ved at flytte router eller klient f\u00e5 centimeter.<\/p>\n<h2>R\u00e6kkevidde<\/h2>\n<p>Hvis jeg tager en tilf\u00e6ldig papkasse med en tilf\u00e6ldig wifi-dims s\u00e5 kan jeg som regel l\u00e6se et l\u00f8fte om r\u00e6kkevidde p\u00e5 100 meter eller endda mere, s\u00e5 hvad er problemet? Problemet er, at den slags angivelser er under perfekte forhold &#8211; og n\u00e5r vi snakker perfekte forhold, er det for wifi ensbetydende med \u201dingen forhindringer\u201d. Ganske vist er den skandinaviske indretningsstil minimalistisk, men vi kan vel alle blive enige om, at det er lige lovlig meget \u201dFeng Shui\u201d helt at fjerne alle v\u00e6gge og alt interi\u00f8r derhjemme, selv hvis det skulle give bedre wifi?<\/p>\n<script async src=\"\/\/pagead2.googlesyndication.com\/pagead\/js\/adsbygoogle.js\"><\/script>\r\n<!-- wp-inpost-add -->\r\n<ins class=\"adsbygoogle\"\r\n     style=\"display:block\"\r\n     data-ad-client=\"ca-pub-7793103161450012\"\r\n     data-ad-slot=\"1741650889\"\r\n     data-ad-format=\"auto\"><\/ins>\r\n<script>\r\n(adsbygoogle = window.adsbygoogle || []).push({});\r\n<\/script>\n<p>N\u00e5r du skal beslutte, hvor du vil placere din wifi-router er det vigtigt at du t\u00e6nker over placeringen i forhold til hvor du forventer at benytte wifi i dit hjem. Er der st\u00f8rre forhindringer? Kan du reducere antallet af forhindringer ved at flytte routeren til en af siderne, eller m\u00e5ske op p\u00e5 toppen af et skab? Mange gange er man begr\u00e6nset af hvor DSL kablet kommer ind i hjemmet og det er generelt en d\u00e5rlig id\u00e9 at forl\u00e6nge DSL kablet \u2013 hvis du g\u00f8r, s\u00e5 s\u00f8rg for at bruge ordentligt kvalitetskabel, som er parsnoet. Selv der, hvor der ikke er s\u00e6rlig mange valgmuligheder for placeringen af wifi-routeren i hjemmet kan man lege med orienteringen af routeren, da udstr\u00e5lingskarakteristikken ikke er en perfekt sf\u00e6re.<\/p>\n<figure id=\"attachment_92\" aria-describedby=\"caption-attachment-92\" style=\"width: 380px\" class=\"wp-caption alignleft\"><img loading=\"lazy\" decoding=\"async\" class=\"wp-image-92\" src=\"http:\/\/www.n\u00f8rdoteket.dk\/wp-content\/uploads\/2015\/06\/wifi_sweetspots-576x1024.png\" alt=\"Wi-fi sweetspots er en god app til at finde den optmale placering af din wifirouter.\" width=\"380\" height=\"676\" srcset=\"https:\/\/noerdoteket.dk\/wp-content\/uploads\/2015\/06\/wifi_sweetspots-576x1024.png 576w, https:\/\/noerdoteket.dk\/wp-content\/uploads\/2015\/06\/wifi_sweetspots-169x300.png 169w, https:\/\/noerdoteket.dk\/wp-content\/uploads\/2015\/06\/wifi_sweetspots.png 1242w\" sizes=\"auto, (max-width: 380px) 85vw, 380px\" \/><figcaption id=\"caption-attachment-92\" class=\"wp-caption-text\">Wi-fi sweetspots er en god app til at finde den optmale placering af din wifirouter.<\/figcaption><\/figure>\n<p>Jeg kan anbefale at installere appen \u201dwifi sweetspots\u201d fra Assia. Den m\u00e5ler l\u00f8bende wifi linkhastigheden et par gange i sekundet. G\u00e5 en tur i hjemmet de steder hvor du gerne vil have bedst mulig d\u00e6kning og hold \u00f8je med hastigheden p\u00e5 app\u2019en. Den findes til b\u00e5de IOS og Android.<\/p>\n<p>Hvis du ser, at hastigheden dykker ved et af dine yndlingssteder i huset, s\u00e5 pr\u00f8v at flytte\/dreje routeren og test igen \u2013 husk at \u201dt\u00e6nke som en radiob\u00f8lge\u201d som beskrevet ovenfor. Som sagt s\u00e5 opf\u00f8rer 2,4 og 5 GHz sig forskelligt og den p\u00e5g\u00e6ldende app viser kun resultatet for den teknologi som din smartphone eller tablet konkret benytter i test\u00f8jeblikket. Hvis du vil tjekke for begge teknologier skal du tvinge din klient over p\u00e5 den anden teknologi og genteste.<\/p>\n<h2>Hvis det stadig ikke virker?<\/h2>\n<p>R\u00e6kkevidde kan vise sig at v\u00e6re en udfordring som er sv\u00e6r at l\u00f8se med en enkelt wifi-router, hvis der er adskillige rum i huset som skal have god d\u00e6kning. Der er en r\u00e6kke produkter, som kan v\u00e6re til god hj\u00e6lp i en s\u00e5dan situation, men det er en selvst\u00e6ndig artikel v\u00e6rd at beskrive mulighederne.<\/p>\n<h2>Wifi er et delt medium<\/h2>\n<p>Ved DSL har hver slutbruger sin egen dedikerede transmissionskanal (der g\u00e5r et separat telefonkabel ud til hver husstand), men for wifi g\u00e6lder det, at alle skal deles om en og samme transmissionskanel. Dette h\u00e5ndterer vi ved at inddele frekvensomr\u00e5det i en r\u00e6kke kanaler. For 2,4 GHz 13 kanaler og for 5 GHz op til 20 kanaler.<\/p>\n<p>Den enkelte kanal kan betragtes som en separat \u201dledning\u201d, og den ukueligt optimistiske l\u00e6ser kunne s\u00e5 forledes til at tro at vi dermed for 2,4 GHz kan have 13 wifi-routere k\u00f8rende i samme rum uden problemer. Desv\u00e6rre m\u00e5 jeg skuffe, det er slet ikke tilf\u00e6ldet. For det f\u00f8rste s\u00e5 er en kanal kun 5 MHz bred, men et wifi-signal 20 eller endda 40 MHz bredt. Derfor snakker man om \u201dnon-overlapping channels\u201d, hvor der i 2,4 GHz tilf\u00e6ldet kun er tre kanaler, ch1, ch6 og ch11. Med andre ord kan der i praksis kun eksistere tre forskellige wifi routere indenfor r\u00e6kkevidde af hinanden uden at de forstyrrer hinanden.<\/p>\n<p>For 5 GHz ser det lidt bedre ud, her er er der flere non-overlapping kanaler til r\u00e5dighed \u2013 omkring 9 ved 40 MHz b\u00e5ndbredde.<\/p>\n<p>Tillad mig et surt opst\u00f8d over det med b\u00e5ndbredde. Grunden til at man i sin tid introducerede 5 GHz b\u00e5ndet som alternativ til 2,4 GHz b\u00e5ndet til wifi var, at der ikke p\u00e5 2,4 GHz b\u00e5ndet er tilstr\u00e6kkelig \u201dplads\u201d til det antal wifi systemer, som skal fungere indenfor r\u00e6kkevidde af hinanden. Den erkendelse kom efterh\u00e5nden som antallet af wifi enheder steg.<\/p>\n<script async src=\"\/\/pagead2.googlesyndication.com\/pagead\/js\/adsbygoogle.js\"><\/script>\r\n<!-- wp-inpost-add -->\r\n<ins class=\"adsbygoogle\"\r\n     style=\"display:block\"\r\n     data-ad-client=\"ca-pub-7793103161450012\"\r\n     data-ad-slot=\"1741650889\"\r\n     data-ad-format=\"auto\"><\/ins>\r\n<script>\r\n(adsbygoogle = window.adsbygoogle || []).push({});\r\n<\/script>\n<p>Fint nok, nu har vi s\u00e5 mere plads p\u00e5 5 GHz b\u00e5ndet, ikke sandt? Jo \u2013 indtil man fik id\u00e9en at benytte den \u00f8gende b\u00e5ndbredde til at introducere h\u00f8jere hastigheder ved at kombinere flere kanaler. Hvor ieee802.11n tillader 20 og 40 MHz b\u00e5ndbredde, tillader ieee802.11ac 40, 80 og endda 160 MHz b\u00e5ndbredde. Resultat: Vi er sl\u00e5et tilbage til 2,4 GHz med kun 2-3 non-overlapping kanaler. Det kan godt v\u00e6re, at man med dette trick i de glittede marketing brochurer kan vise wifi-hastigheder p\u00e5 langt over 1000 Mb\/s, men man g\u00f8r det i praksis p\u00e5 bekostning af stabiliteten.<\/p>\n<p>N\u00e5r supporten modtager et opkald fra en kunde om wifi, handler det yderst sj\u00e6ldent om HASTIGHEDEN p\u00e5 deres wifi, men til geng\u00e6ld ofte om R\u00c6KKEVIDDEN og STABILITETEN p\u00e5 deres wifi \u2013 og begge disse parametre (kan) p\u00e5virkes negativt af st\u00f8rre b\u00e5ndbredde. Der er selvf\u00f8lgelig scenarier, hvor det at v\u00e6lge 80 eller endda 160 MHz b\u00e5ndbredde vil give den bedste oplevelse for en bruger \u2013 jeg taler her om det generelle billede og p\u00e5peger de negative konsekvenser af \u201dhastighedsr\u00e6set\u201d.<\/p>\n<h2>St\u00f8j<\/h2>\n<p>Langt de fleste moderne routere tilbyder en feature, der automatisk v\u00e6lger den kanal hvor st\u00f8jen er lavest. Det hedder typisk noget i retning af \u201dAuto-channel\u201d. Nogle routere g\u00f8r det kun ved opstart, hvilket ikke er godt nok, da st\u00f8jen er s\u00e6rdeles dynamisk.<\/p>\n<p>Lad os tage et praktisk eksempel fra mit kontor derhjemme. Nedenst\u00e5ende figur viser en scanning af 2,4 GHz ISM b\u00e5ndet. Venstre side er b\u00e5ndet scannet i et enkelt sekund. Man kan se min wifi router benytter kanal 7, og det \u00f8vrige frekvensb\u00e5nd ser ud til at v\u00e6re ledigt.<\/p>\n<figure id=\"attachment_91\" aria-describedby=\"caption-attachment-91\" style=\"width: 660px\" class=\"wp-caption alignnone\"><a href=\"http:\/\/www.n\u00f8rdoteket.dk\/wp-content\/uploads\/2015\/06\/ISM24band_1_vs_30_sec.png\"><img loading=\"lazy\" decoding=\"async\" class=\"size-large wp-image-91\" src=\"http:\/\/www.n\u00f8rdoteket.dk\/wp-content\/uploads\/2015\/06\/ISM24band_1_vs_30_sec-1024x540.png\" alt=\"Scanning af 2,4 GHz b\u00e5ndet.\" width=\"660\" height=\"348\" srcset=\"https:\/\/noerdoteket.dk\/wp-content\/uploads\/2015\/06\/ISM24band_1_vs_30_sec-1024x540.png 1024w, https:\/\/noerdoteket.dk\/wp-content\/uploads\/2015\/06\/ISM24band_1_vs_30_sec-300x158.png 300w, https:\/\/noerdoteket.dk\/wp-content\/uploads\/2015\/06\/ISM24band_1_vs_30_sec.png 1303w\" sizes=\"auto, (max-width: 709px) 85vw, (max-width: 909px) 67vw, (max-width: 984px) 61vw, (max-width: 1362px) 45vw, 600px\" \/><\/a><figcaption id=\"caption-attachment-91\" class=\"wp-caption-text\">Scanning af 2,4 GHz b\u00e5ndet.<\/figcaption><\/figure>\n<p>H\u00f8jre side af figuren viser en scanning, hvor b\u00e5ndet er monitoreret i 30 sekunder, og nu ser de \u00f8vrige kanaler pludselig ikke s\u00e5 gode ud l\u00e6ngere. Denne dynamiske karakteristik af st\u00f8jen (i dette tilf\u00e6lde hopper den 30 dB \u2013 det er rigtig meget) er en af de ting, der g\u00f8r wifi performance s\u00e5 svingende og s\u00e5 \u201duforudseelig\u201d.<\/p>\n<p>Veldesignede wifi routere vil l\u00f8bende skifte kanal efterh\u00e5nden som st\u00f8jen \u00e6ndrer sig, og vil dermed tilpasse sig de skiftende forhold. Men hver gang kanalen skiftes kan det betyde alt fra kortvarige pakketab og til at nogle \u00e6ldre klienter helt taber forbindelsen og skal manuelt re-associeres til netv\u00e6rket. Det kan erfaringsm\u00e6ssigt resultere i ganske sure miner hos kunder, og i de tilf\u00e6lde er man n\u00f8dt til at sl\u00e5 auto-channel fra og v\u00e6lge en fast kanal.<\/p>\n<p>Hvor kommer al den st\u00f8j fra? Det handler de n\u00e6ste par artikler om. Vi l\u00e6ses ved!<\/p>\n<script async src=\"https:\/\/pagead2.googlesyndication.com\/pagead\/js\/adsbygoogle.js\"><\/script>\r\n<!-- wp-ad-rect -->\r\n<ins class=\"adsbygoogle\"\r\n     style=\"display:block\"\r\n     data-ad-client=\"ca-pub-7793103161450012\"\r\n     data-ad-slot=\"8706514482\"\r\n     data-ad-format=\"auto\"><\/ins>\r\n<script>\r\n     (adsbygoogle = window.adsbygoogle || []).push({});\r\n<\/script>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"<p>Bragt i\u00a0Computerworld\u00a0d. 29 juni 2015 Da jeg renoverede mit hus for 5 \u00e5r siden benyttede jeg lejligheden til at tr\u00e6kke Ethernet kabler mellem et krydsfelt i k\u00e6lderen og alle rum i huset. Det har jeg ikke fortrudt. Jeg er s\u00e5 n\u00f8rdet, at jeg har masser af jern k\u00f8rende og samtidig s\u00e5 gammeldags, at adskillige stykker &hellip; <a href=\"https:\/\/noerdoteket.dk\/index.php\/2015\/06\/30\/udfordringen-med-wifi-part-i\/\" class=\"more-link\">L\u00e6s videre<span class=\"screen-reader-text\"> &#8220;Udfordringen med Wifi &#8211; part I&#8221;<\/span><\/a><\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":94,"comment_status":"open","ping_status":"open","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"footnotes":""},"categories":[23],"tags":[],"class_list":["post-88","post","type-post","status-publish","format-standard","has-post-thumbnail","hentry","category-wifi"],"yoast_head":"<!-- This site is optimized with the Yoast SEO plugin v25.8 - https:\/\/yoast.com\/wordpress\/plugins\/seo\/ -->\n<title>Udfordringen med Wifi - part I - N\u00f8rd&#039;o&#039;teket<\/title>\n<meta name=\"robots\" content=\"index, follow, max-snippet:-1, max-image-preview:large, max-video-preview:-1\" \/>\n<link rel=\"canonical\" href=\"https:\/\/noerdoteket.dk\/index.php\/2015\/06\/30\/udfordringen-med-wifi-part-i\/\" \/>\n<meta property=\"og:locale\" content=\"da_DK\" \/>\n<meta property=\"og:type\" content=\"article\" \/>\n<meta property=\"og:title\" content=\"Udfordringen med Wifi - part I - N\u00f8rd&#039;o&#039;teket\" \/>\n<meta property=\"og:description\" content=\"Bragt i\u00a0Computerworld\u00a0d. 29 juni 2015 Da jeg renoverede mit hus for 5 \u00e5r siden benyttede jeg lejligheden til at tr\u00e6kke Ethernet kabler mellem et krydsfelt i k\u00e6lderen og alle rum i huset. Det har jeg ikke fortrudt. Jeg er s\u00e5 n\u00f8rdet, at jeg har masser af jern k\u00f8rende og samtidig s\u00e5 gammeldags, at adskillige stykker &hellip; L\u00e6s videre &quot;Udfordringen med Wifi &#8211; part I&quot;\" \/>\n<meta property=\"og:url\" content=\"https:\/\/noerdoteket.dk\/index.php\/2015\/06\/30\/udfordringen-med-wifi-part-i\/\" \/>\n<meta property=\"og:site_name\" content=\"N\u00f8rd&#039;o&#039;teket\" \/>\n<meta property=\"article:published_time\" content=\"2015-06-30T21:27:41+00:00\" \/>\n<meta property=\"article:modified_time\" content=\"2016-05-07T07:16:28+00:00\" \/>\n<meta property=\"og:image\" content=\"https:\/\/noerdoteket.dk\/wp-content\/uploads\/2015\/06\/Wifi-Hotspots.gif\" \/>\n\t<meta property=\"og:image:width\" content=\"500\" \/>\n\t<meta property=\"og:image:height\" content=\"347\" \/>\n\t<meta property=\"og:image:type\" content=\"image\/gif\" \/>\n<meta name=\"author\" content=\"Steen Garbers Enevoldsen\" \/>\n<meta name=\"twitter:card\" content=\"summary_large_image\" \/>\n<meta name=\"twitter:label1\" content=\"Skrevet af\" \/>\n\t<meta name=\"twitter:data1\" content=\"Steen Garbers Enevoldsen\" \/>\n\t<meta name=\"twitter:label2\" content=\"Estimeret l\u00e6setid\" \/>\n\t<meta name=\"twitter:data2\" content=\"13 minutter\" \/>\n<script type=\"application\/ld+json\" class=\"yoast-schema-graph\">{\"@context\":\"https:\/\/schema.org\",\"@graph\":[{\"@type\":\"WebPage\",\"@id\":\"https:\/\/noerdoteket.dk\/index.php\/2015\/06\/30\/udfordringen-med-wifi-part-i\/\",\"url\":\"https:\/\/noerdoteket.dk\/index.php\/2015\/06\/30\/udfordringen-med-wifi-part-i\/\",\"name\":\"Udfordringen med Wifi - part I - N\u00f8rd&#039;o&#039;teket\",\"isPartOf\":{\"@id\":\"https:\/\/noerdoteket.dk\/#website\"},\"primaryImageOfPage\":{\"@id\":\"https:\/\/noerdoteket.dk\/index.php\/2015\/06\/30\/udfordringen-med-wifi-part-i\/#primaryimage\"},\"image\":{\"@id\":\"https:\/\/noerdoteket.dk\/index.php\/2015\/06\/30\/udfordringen-med-wifi-part-i\/#primaryimage\"},\"thumbnailUrl\":\"https:\/\/noerdoteket.dk\/wp-content\/uploads\/2015\/06\/Wifi-Hotspots.gif\",\"datePublished\":\"2015-06-30T21:27:41+00:00\",\"dateModified\":\"2016-05-07T07:16:28+00:00\",\"author\":{\"@id\":\"https:\/\/noerdoteket.dk\/#\/schema\/person\/8ce5cde334be233f967af616016bb204\"},\"breadcrumb\":{\"@id\":\"https:\/\/noerdoteket.dk\/index.php\/2015\/06\/30\/udfordringen-med-wifi-part-i\/#breadcrumb\"},\"inLanguage\":\"da-DK\",\"potentialAction\":[{\"@type\":\"ReadAction\",\"target\":[\"https:\/\/noerdoteket.dk\/index.php\/2015\/06\/30\/udfordringen-med-wifi-part-i\/\"]}]},{\"@type\":\"ImageObject\",\"inLanguage\":\"da-DK\",\"@id\":\"https:\/\/noerdoteket.dk\/index.php\/2015\/06\/30\/udfordringen-med-wifi-part-i\/#primaryimage\",\"url\":\"https:\/\/noerdoteket.dk\/wp-content\/uploads\/2015\/06\/Wifi-Hotspots.gif\",\"contentUrl\":\"https:\/\/noerdoteket.dk\/wp-content\/uploads\/2015\/06\/Wifi-Hotspots.gif\",\"width\":500,\"height\":347},{\"@type\":\"BreadcrumbList\",\"@id\":\"https:\/\/noerdoteket.dk\/index.php\/2015\/06\/30\/udfordringen-med-wifi-part-i\/#breadcrumb\",\"itemListElement\":[{\"@type\":\"ListItem\",\"position\":1,\"name\":\"Hjem\",\"item\":\"https:\/\/noerdoteket.dk\/\"},{\"@type\":\"ListItem\",\"position\":2,\"name\":\"Udfordringen med Wifi &#8211; part I\"}]},{\"@type\":\"WebSite\",\"@id\":\"https:\/\/noerdoteket.dk\/#website\",\"url\":\"https:\/\/noerdoteket.dk\/\",\"name\":\"N\u00f8rd&#039;o&#039;teket\",\"description\":\"L\u00f8st og fast om teknologi og dimser\",\"potentialAction\":[{\"@type\":\"SearchAction\",\"target\":{\"@type\":\"EntryPoint\",\"urlTemplate\":\"https:\/\/noerdoteket.dk\/?s={search_term_string}\"},\"query-input\":{\"@type\":\"PropertyValueSpecification\",\"valueRequired\":true,\"valueName\":\"search_term_string\"}}],\"inLanguage\":\"da-DK\"},{\"@type\":\"Person\",\"@id\":\"https:\/\/noerdoteket.dk\/#\/schema\/person\/8ce5cde334be233f967af616016bb204\",\"name\":\"Steen Garbers Enevoldsen\",\"image\":{\"@type\":\"ImageObject\",\"inLanguage\":\"da-DK\",\"@id\":\"https:\/\/noerdoteket.dk\/#\/schema\/person\/image\/\",\"url\":\"https:\/\/secure.gravatar.com\/avatar\/31c4fda78957be0bba5bc847b437e1a07f9953e3d93973672280800e8c1dcd34?s=96&d=wavatar&r=g\",\"contentUrl\":\"https:\/\/secure.gravatar.com\/avatar\/31c4fda78957be0bba5bc847b437e1a07f9953e3d93973672280800e8c1dcd34?s=96&d=wavatar&r=g\",\"caption\":\"Steen Garbers Enevoldsen\"},\"url\":\"https:\/\/noerdoteket.dk\/index.php\/author\/steenge\/\"}]}<\/script>\n<!-- \/ Yoast SEO plugin. -->","yoast_head_json":{"title":"Udfordringen med Wifi - part I - N\u00f8rd&#039;o&#039;teket","robots":{"index":"index","follow":"follow","max-snippet":"max-snippet:-1","max-image-preview":"max-image-preview:large","max-video-preview":"max-video-preview:-1"},"canonical":"https:\/\/noerdoteket.dk\/index.php\/2015\/06\/30\/udfordringen-med-wifi-part-i\/","og_locale":"da_DK","og_type":"article","og_title":"Udfordringen med Wifi - part I - N\u00f8rd&#039;o&#039;teket","og_description":"Bragt i\u00a0Computerworld\u00a0d. 29 juni 2015 Da jeg renoverede mit hus for 5 \u00e5r siden benyttede jeg lejligheden til at tr\u00e6kke Ethernet kabler mellem et krydsfelt i k\u00e6lderen og alle rum i huset. Det har jeg ikke fortrudt. Jeg er s\u00e5 n\u00f8rdet, at jeg har masser af jern k\u00f8rende og samtidig s\u00e5 gammeldags, at adskillige stykker &hellip; L\u00e6s videre \"Udfordringen med Wifi &#8211; part I\"","og_url":"https:\/\/noerdoteket.dk\/index.php\/2015\/06\/30\/udfordringen-med-wifi-part-i\/","og_site_name":"N\u00f8rd&#039;o&#039;teket","article_published_time":"2015-06-30T21:27:41+00:00","article_modified_time":"2016-05-07T07:16:28+00:00","og_image":[{"width":500,"height":347,"url":"https:\/\/noerdoteket.dk\/wp-content\/uploads\/2015\/06\/Wifi-Hotspots.gif","type":"image\/gif"}],"author":"Steen Garbers Enevoldsen","twitter_card":"summary_large_image","twitter_misc":{"Skrevet af":"Steen Garbers Enevoldsen","Estimeret l\u00e6setid":"13 minutter"},"schema":{"@context":"https:\/\/schema.org","@graph":[{"@type":"WebPage","@id":"https:\/\/noerdoteket.dk\/index.php\/2015\/06\/30\/udfordringen-med-wifi-part-i\/","url":"https:\/\/noerdoteket.dk\/index.php\/2015\/06\/30\/udfordringen-med-wifi-part-i\/","name":"Udfordringen med Wifi - part I - N\u00f8rd&#039;o&#039;teket","isPartOf":{"@id":"https:\/\/noerdoteket.dk\/#website"},"primaryImageOfPage":{"@id":"https:\/\/noerdoteket.dk\/index.php\/2015\/06\/30\/udfordringen-med-wifi-part-i\/#primaryimage"},"image":{"@id":"https:\/\/noerdoteket.dk\/index.php\/2015\/06\/30\/udfordringen-med-wifi-part-i\/#primaryimage"},"thumbnailUrl":"https:\/\/noerdoteket.dk\/wp-content\/uploads\/2015\/06\/Wifi-Hotspots.gif","datePublished":"2015-06-30T21:27:41+00:00","dateModified":"2016-05-07T07:16:28+00:00","author":{"@id":"https:\/\/noerdoteket.dk\/#\/schema\/person\/8ce5cde334be233f967af616016bb204"},"breadcrumb":{"@id":"https:\/\/noerdoteket.dk\/index.php\/2015\/06\/30\/udfordringen-med-wifi-part-i\/#breadcrumb"},"inLanguage":"da-DK","potentialAction":[{"@type":"ReadAction","target":["https:\/\/noerdoteket.dk\/index.php\/2015\/06\/30\/udfordringen-med-wifi-part-i\/"]}]},{"@type":"ImageObject","inLanguage":"da-DK","@id":"https:\/\/noerdoteket.dk\/index.php\/2015\/06\/30\/udfordringen-med-wifi-part-i\/#primaryimage","url":"https:\/\/noerdoteket.dk\/wp-content\/uploads\/2015\/06\/Wifi-Hotspots.gif","contentUrl":"https:\/\/noerdoteket.dk\/wp-content\/uploads\/2015\/06\/Wifi-Hotspots.gif","width":500,"height":347},{"@type":"BreadcrumbList","@id":"https:\/\/noerdoteket.dk\/index.php\/2015\/06\/30\/udfordringen-med-wifi-part-i\/#breadcrumb","itemListElement":[{"@type":"ListItem","position":1,"name":"Hjem","item":"https:\/\/noerdoteket.dk\/"},{"@type":"ListItem","position":2,"name":"Udfordringen med Wifi &#8211; part I"}]},{"@type":"WebSite","@id":"https:\/\/noerdoteket.dk\/#website","url":"https:\/\/noerdoteket.dk\/","name":"N\u00f8rd&#039;o&#039;teket","description":"L\u00f8st og fast om teknologi og dimser","potentialAction":[{"@type":"SearchAction","target":{"@type":"EntryPoint","urlTemplate":"https:\/\/noerdoteket.dk\/?s={search_term_string}"},"query-input":{"@type":"PropertyValueSpecification","valueRequired":true,"valueName":"search_term_string"}}],"inLanguage":"da-DK"},{"@type":"Person","@id":"https:\/\/noerdoteket.dk\/#\/schema\/person\/8ce5cde334be233f967af616016bb204","name":"Steen Garbers Enevoldsen","image":{"@type":"ImageObject","inLanguage":"da-DK","@id":"https:\/\/noerdoteket.dk\/#\/schema\/person\/image\/","url":"https:\/\/secure.gravatar.com\/avatar\/31c4fda78957be0bba5bc847b437e1a07f9953e3d93973672280800e8c1dcd34?s=96&d=wavatar&r=g","contentUrl":"https:\/\/secure.gravatar.com\/avatar\/31c4fda78957be0bba5bc847b437e1a07f9953e3d93973672280800e8c1dcd34?s=96&d=wavatar&r=g","caption":"Steen Garbers Enevoldsen"},"url":"https:\/\/noerdoteket.dk\/index.php\/author\/steenge\/"}]}},"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/noerdoteket.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/88","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/noerdoteket.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/noerdoteket.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/noerdoteket.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/noerdoteket.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/comments?post=88"}],"version-history":[{"count":15,"href":"https:\/\/noerdoteket.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/88\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":717,"href":"https:\/\/noerdoteket.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/88\/revisions\/717"}],"wp:featuredmedia":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/noerdoteket.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/media\/94"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/noerdoteket.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/media?parent=88"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/noerdoteket.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/categories?post=88"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/noerdoteket.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/tags?post=88"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}