Løst og fast om teknologi og dimser
Nørd’o’teket har været en tur i Thailand, og jeg vil da lige dele mine feriebilleder med jer, for Thailand byder på meget mere end bare kolde øl og varmt vejr!
I Danmark har vi gravet stort set alle kabler ned. Det er ikke sket i Thailand endnu, og så kører de et kaoskoncept, som må glæde enhver nørd. Det er ikke så underligt, at alle har UPS (uninterruptable power supply) på deres PC’er, og at internetforbindelserne er ganske ustabile!
Jeg har tidligere skrevet en faktuel gennemgang af teknikken bag sessionslogning. Denne post handler om min personlige holdning til sessionslogning, og derfor skal du, kære læser, have i mente at der her er tale om et partsindlæg. Jeg har selvfølgelig ret i alt hvad jeg skriver, men det er stadig et partsindlæg 🙂
Det første jeg vil snakke om er omkostningen ved sessionslogning. Branchen har indikeret en omkostning på 1 milliard kroner ved at etablere sessionslogning. Er det den reelle omkostning, eller er det faktiske beløb mere eller mindre? Det er helt uvæsentligt for diskussionen om det er 500 mio, 1 mia eller 1,5 mia.
VIGTIGT: LÆS DETTE, før du beslutter dig for at bygge noget i denne retning. Denne enhed forbindes direkte til 230V, hvilket er livsfarligt at rode med! Jeg joker ikke – Det gør i bedste fald p*sseondt at få stød, og i værste fald DØR du af det. Du kan starte en brand og det kan man også DØ af! Du bør ikke rode med netspænding uden et minimum af viden&erfaring.
I de forløbne tre klummer har vi specificeret hvad vi vil have at enheden skal kunne gøre. Vi har foretaget nogle valg, og vi har forberedt vores raspberry pi til at virke i den kontekst som vores produkt skal. Senest har vi loddet noget hardware sammen. Vigtigst af alt: Jeg har overlevet. Ingen stød og software-frustrationerne har ikke været af en så alvorlig karakter at det har kunnet få mig til at hoppe ud af vinduet. Success!
Denne fjerde og sidste del af serien vil handle om selve den software vi skal skrive for at implementere vores API og for at kunne manipulere med GPIO pindene.
VIGTIGT: LÆS DETTE, før du beslutter dig for at bygge noget i denne retning. Denne enhed forbindes direkte til 230V, hvilket er livsfarligt at rode med! Jeg joker ikke – Det gør i bedste fald p*sseondt at få stød, og i værste fald DØR du af det. Du kan starte en brand og det kan man også DØ af! Du bør ikke rode med netspænding uden et minimum af viden&erfaring.
Jeg har været i byen og shoppe ingredienser siden sidste artikel, så nu skal vi bage. Opskriften er simpel:
Bragt i Computerworld d. 7 januar 2016
Jeg skal da også prøve at lave en anmeldelse af et produkt her i klummen. Men jeg vil selvfølgelig være anderledes, end alle de andre.
Jeg vil derfor lave en anmeldelse af et produkt, som ikke sælges længere.
En produktanmeldelse bygger som regel på en korttidstest af et nyt produkt, og det er jo også hvad man normalt er interesseret i: ”jeg skal bruge ny dims, er dims#A eller dims#B bedst?”
Denne slags tests fokuserer på funktionalitet, pris og performance. Men når nu dimsen er i hus og installeret så overgår man fra købs- til driftsfasen. Vi nørder skifter elektronik oftere end underhylere men dog sker det, at en dims kommer til at leve i hjemmet i længere perioder, og her kommer min test ind i billedet.
For kan man regne med at producenten vedligeholder softwaren? Hvad med ny funktionalitet?
Se hvordan du ændrer indstillingerne på denne video
Jeg oplevede på min iphone6+ under en test, at wifi var alt for langsomt – både hastighed og latency. Samme problem oplevede jeg på en ipad. Men en android phone og en anden iphone havde ikke problemer med hastigheden.
Det sker, at ord ikke er nok. Så må man ty til levende billeder og derfor har jeg oprettet Nørdotekets Youtube kanal, hvor jeg vil uploade videoer med forklaringer og instrukser til installation af diverse dimser. Har du forslag til noget du gerne vil have at jeg forklarer i en video, så skriv det i kommentarfeltet!
For at være tro mod nørd-stilen har jeg valgt at indvi kanalen med en video der viser en simulering af effekten på telefonkablets overføringsfunktion af en bridged tap. Se den her.
Tænker du “hvad fanden er en bridged tap?!?”, så kan du læse meget mere her.
