Formålet

Hej og velkommen til dette lille hjørne af internettet.

Nørd’o’teket er stedet hvor jeg skriver om teknologi.

Som nørd har det altid irriteret mig, at niveauet i tekniske artikler i mainstream medier er for lavt. Lavt i en grad hvor forståelsen af indholdet lider under det. Man kan selvfølgelig gå til kilden, men det er nu engang de færreste der orker at gennemlæse en 1000vis af sider lang standard.

Mit mål er derfor at skrive artikler som går noget mere i dybden end hvad det normalt er tilfældet på medier rundt omkring, men stadig med et praktisk islæt. Du risikerer at møde en formel eller to!

Du skulle meget gerne lære noget som læser, og samtidig forsøger jeg at skrive i en let og humoristisk stil, der gør at man ikke keder sig halvt ihjel.  Det er op til dig, kære læser, at vurdere om jeg lykkedes med dét projekt.

Jeg har skarpe holdninger til samfundet, og kommer derfor til tider også til at fare i blækhuset med indlæg der vedrører politiske emner. Det er dog vigtigt at fastslå, at denne blog er ikke et politisk forum – teknikken er i højsædet!

Feedback er altid meget velkommen.

Se også Nørdotekets Youtube kanal hvor jeg vil forklare ting gennem videoer

cropped-wifi_measurement.jpg

15 meninger om “Formålet”

  1. Hej Steen

    Tak for en interessant blog. Jeg har nu trevlet dine indlæg igennem og er blevet en del klogere på både wifi og DSL! Jeg fandt dig via din IoT-artikel i Computerworld. Her nævner du, at du overvejer at skrive om dit IHC/RPI setup. Jeg er i gang med at renovere huset og i den forbindelse havde jeg netop tænkt mig at lave en IHC-løsning baseret på en RPI. Først havde jeg tænkt blot at bruge RPI’en med almindelige relæer, men efter at være faldet over denne side https://www.facebook.com/ihccaptain/ hælder jeg til også at gå IHC-vejen. Philips Hue bliver nok også en del af projektet og endelig skal det på sigt også kunne styre Genvex’en, så der fx ikke bliver problemer med undertryk i huset, når brændeovnen er i brug (styret via sensorer og med mulighed for manuel override). Nå, det blev en længere smøre – men mit ærinde var egentligt blot at stemme i med en opfordring til at du gør alvor af artiklen om dit IHC/RPI setup. Jeg er mere end spændt på, hvordan du har strikket det sammen 🙂

    Endnu en gang tak for interessant læsning.

    Mange hilsner
    Torben Nielsen

  2. Kære Steen,
    Tak for en masse spændende artikler.
    Du skrev på et tidspunkt om test af Linksys toprouter Ea 9500 og vil bare sige, den er ventet med spænding.

    Et forslag til fremtidige artikler kunne være omkring opsætning og optimering af routere, hvis noget sådan er muligt.
    Endnu en gang tak for en masse god underholdning.

    Mange hilsner
    Jan

  3. Hej Steen

    Jeg har med stor interesse fuldt dine artikler vedr. Routere / AP.

    Det kunne dog være intresandt, hvis du har mulighed for for at lave en artikel om muligheden for at optimere sit mobile bredbånd, her tænker jeg på lte cat. 6, Carrier aggregation m.m.

  4. Tak for en suveræn og prof måde og tilgang du har når du tester mm.
    Jeg så din test af Ubiquiti netværket, jeg faldt pladask for det og har nu selv fået købt en security Geteway – Switch 8 port Poe+ og 2 x AP-AC-Pro. Og ja det virker bare så du har sku kostet mig en den penge 😉 Men 10000 Tak for dine test og dine suveræne videoer, Forsæt med dine kanone fede måde at sige tingene på, tak tak og mere tak 🙂
    Vi kigger med her i Nærum 🙂

    1. Mange tak for den tilbagemelding. Det er fantastisk at høre at I har glæde af mine tests. Det motiverer mig til at lave flere!

  5. Hej Steen,
    Tak for din fantastiske YouTube kanal (og WordPress side). Jeg er blevet fanget ind af dine tests af Router’er men følger nu med i det meste, du udgiver.
    Du har tidligere testet Google’s OnHub, som ikke virkede videre overbevisende. Men eftersom jeg synes MESH løsningerne er interessante, tænkte jeg om der var en test at Google Wifi på listen og ting, du overvejer at teste?
    Mine bekymringer omkring et MESH setup er selvfølgelig det åbenlyse dækningsspørgsmål. Men strømforbruget må også være en anseelig faktor eftersom, der skal strøm til flere enheder.

    1. Hej Carsten,
      Tak for de pæne ord. Det er dejligt at høre at folk har glæde af mit content – så er det de lange aftener værd! 😛

      Jeg vil gerne have fingrene i Google Wifi så de kan høvles gennem mine tests (og forhåbentlig er de bedre end onhub!) – men det må vente til at jeg finder en måde at låne et kit til test.

      // Steen

  6. Hej Steen
    Jeg har forgæves forsøgt at donere nogle penge til dig, men jeg syntes ikke den der 10’er virker?
    Hvad med at lave en PayPal konto, det virker normalt ret godt
    Og bliv ved med at super gode arbejde.
    PS: Programstumper på GitHub, fx python kode til camera!

    1. Hej Lars,

      Uhh… Det er et vigtigt link at få til at virke 🙂 Det kigger jeg på. Der er allerede mulighed for at donere via paypal. Gul knap på forsiden (højre kolonne). Alternativt mobilepay 42124288.

      Koden til kameraet er allerede på github, men jeg kan se at jeg ikke har skrevet det i artiklen…
      https://github.com/steenge/GDS_overvaagningscam

    2. Hej Sten.
      Jeg har lige haft det samme problem med 10’eren øv øv, prøverlige igen 🙂
      endnu engang tak for dine super test, det der med din kaffe ristning lyder da lidt spændende og måskelidt langt fra dine test. 😉

      De venligste hilsner

      1. Hej Johnny,
        Øv med 10er – jeg må prøve at rykke dem lidt i ørerne.Jeg skal nok lave lidt om kaffe ved lejlighed. Det er kun rart med lidt afveksling fra testvideoer 🙂

        // Steen

  7. Hey

    Kan du lave en guide på opsætning af OpenVPN på en ubuntu server i et virtuelt miljø? Har haft problemer med at clienter udefra til at få adgang til min VPN Server via det offentlige ip addresse. Jeg tror at det er fordi min VM enten er bag NAT eller dobbelt NAT. Det selvfølgelig kun hvis det har interesse. Men er ret sikker på at der mange der vil blive glade for det. Vi er i hvert fald mange studenter der er gået i stå med sådan et projekt. Nu overvejer vores underviser at skifte projektet med noget helt andet 😀

    Mvh Khalaf

  8. Hej
    Jeg kigger lidt på et nyt wifi setup herhjemme, da jeg ikke synes det er helt stabilt og ikke får hastighed ud i hele huset. Mit setup i dag, er en Apple time capsule i stuen, og tre airport Extreme rundt i huset, sat til højtalere, så jeg kan bruge AirPlay via dem. Min forbindelse er 300mbit Down og 60 up. Sidder jeg tæt på time capule, så viser den 300 mit på wifi. Men går jeg ned i et værelse, så kommer den ned på 12-14 mbit. Så kigger på om jeg vil kunne få et mere stabilt net og højere hastighed rundt i hele huset. Vil beholde airport Express, men kun til AirPlay delen i et fremtidigt net. MEN hvad jeg jeg købe, for at få et stabilt net i hele huset. ? Kigger på unifi Dream machine, hvor jeg vil sætte unfi access point til. (2stk). Men er lidt i tvivl om det kan sættes op til at køre mesh? ( kan kable til dem).

    Men er det overkill? Vil AmpliFi HD Home være nok?

    Håber I kan hjælpe

  9. Hej Steen.

    Jeg har lige et spørgsmål til super nørden.
    Jeg har til næsten ingen penge fået fat på en USG-Pro 4. Jeg har ikke set på den endnu
    er det ikke en der kan leges lidt med? Eller er den bare som USG P3 i selve setuppet? Ja du er jo ham der ved alt inden for netværk så derfor spørger jeg dig 😉 Er klar over at det er lidt voldsomt til en privat bruger men nu er det her…. Glædelig Jul og tak 🙂

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.