Hvordan finder man årsagen til en dårlig ADSL eller VDSL linje?

Jeg faldt over en stakkels internetbruger i en facebook gruppe, der havde oplevet at hans VDSL2 linje der ellers kører noget nær perfekt pludselig var flippet helt ud.

Hvad mon der er sket?  Og hvordan kan telemetridata bruges til at komme med et kvalificeret gæt?

Er du nysgerrig? Så kom med på en rejse ind i et (meget lille) udsnit af de knap 6 milliarder rækker telemetridata som supporten bruger i hverdagen til at hjælpe kunderne, og som jeg og mit team af nørder i Fullrates netafdeling bruger til at lede efter problemer i access nettet.

Læs videre “Hvordan finder man årsagen til en dårlig ADSL eller VDSL linje?”

Thailand i billeder

Nørd’o’teket har været en tur i Thailand, og jeg vil da lige dele mine feriebilleder med jer, for Thailand byder på meget mere end bare kolde øl og varmt vejr!

I Danmark har vi gravet stort set alle kabler ned. Det er ikke sket i Thailand endnu, og så kører de et kaoskoncept, som må glæde enhver nørd. Det er ikke så underligt, at alle har UPS (uninterruptable power supply) på deres PC’er, og at internetforbindelserne er ganske ustabile!

Klik HER for at læse mere

Nørdoteket: Nu også på Youtube!

Det sker, at ord ikke er nok. Så må man ty til levende billeder og derfor har jeg oprettet Nørdotekets Youtube kanal, hvor jeg vil uploade videoer med forklaringer og instrukser til installation af diverse dimser. Har du forslag til noget du gerne vil have at jeg forklarer i en video, så skriv det i kommentarfeltet!

For at være tro mod nørd-stilen har jeg valgt at indvi kanalen med en video der viser en simulering af effekten på telefonkablets overføringsfunktion af en bridged tap. Se den her.

Tænker du “hvad fanden er en bridged tap?!?”, så kan du læse meget mere her.

I dag er det Bredbånds 20 års fødselsdag

Bragt i Computerworld d. 18 august 2015

I dag er det præcis 20 år siden at det amerikanske standardiseringsinstitut ratificerede ANSI T1.413, hvilket var startskuddet til bredbånd, som vi kender det i dag.

Den første version af ADSL understøttede op til 6,144 Mbps downstream og 640 kbps upstream.

Før da var ISDN den eneste mulighed for en almindelig forbruger der ville mere end de op til 56 kbps man kunne trække gennem et modem.

Klik HER for at læse mere

Udfordringen for DSL part IV : Modulation

Bragt i Computerworld d. 19 december 2014

Sidste artikel var om de grundlæggende krav til et DSL system, og vi er nu klar til at snakke lidt om kapacitet og om den grundlæggende opgave:

Jeg har taget et billede af min datter, som skal sendes til hendes farmor.

Billedet er et digitalt foto, og består derfor basalt set af en lang række ettaller og nuller. Denne digitale strøm af data skal sendes igennem en analog transmissionskanal (i vores tilfælde et kobberkabel), og på den anden side modtages som en nøjagtig kopi af den samme digitale strøm.

Der er altså behov for en oversættelse fra den digitale verden til ”noget der kan sendes i den analoge verden” og så tilbage igen. Dette kaldes, at signalet moduleres og efterfølgende demoduleres.

Dét, at modulere et signal er faktisk en ganske gammel teknik, bedst illustreret med on/off-keying, hvor information transmitteres ved at tænde og slukke for signalet (bærebølgen). Det bedste praktiske eksempel på on/off-keying må vel næsten være en opfindelse, som blev gjort omkring 1840 af en kunstner ved navn Samuel F.B. Morse.

 

Klik HER for at læse mere

Udfordringen for DSL part II : Støj

Bragt i Computerworld d. 21 juli 2014

Sidste artikel beskrev kabler som den transmissionskanal, DSL skal overvinde for at få flyttet dine bits frem og tilbage. Dæmpning og ekkoer… Så kan det da ikke blive værre?

Jo det kan det i dén grad, for DSL er desværre ikke alene på kablet. Pladsen deles med en masse støj af forskellig beskaffenhed, hvilket er hvad denne artikel handler om.

Klik HER for at læse mere