Lad os lige et øjeblik bevæge os væk fra de sædvanlige enmer på Nørd’o’teket og snakke om et af mine andre yndlingsemner: mad!
Det har væren en del skriveri i medierne om de nye plantebaserede “kød erstatning”-produkter som nu kan købes i almindelige supermarkeder.
Det ligner almindeligt hakket oksekød, men er 100% baseret på planteprodukter. Jeg elsker en god bøf og må erkende at det yderst sjældent forekommer at min aftensmad ikke indeholder kød i en eller anden form. Jeg er dog ikke fanatisk kødspiser, jeg kan bare godt lide smagen.
Hvis der findes et produkt som kan give mig den samme smagsoplevelse uden at noget dyr har måtte lade livet, så har jeg intet problem i at overgå til et sådant produkt.
Derfor besluttede jeg mig for, at min søndagsfrokost i dag skulle bestå af et par hakkebøffer, baseret på det plantebaserede “hakket kød” som man kan købe i Føtex, og jeg vil benytte lejligheden til at fortælle om min oplevelse. Jeg valgte at lave hakkebøffer da det er den reneste form for tilberedning og spisning af kød – og derfor nok også den sværeste test for plantekødet.
Ser man på selve pakken, så ligner det hakket oksekød – der er sågar lyse områder som ligner fedt på samme måde som almindeligt oksekød. Farven er dog mørkere og mere grålig. Det ligner en pakke hakket oksekød som har været i fryseren og er tøet op efterfølgende. Hvis den ægte vare er en 10’er, så vil jeg på det visuelle give plantevarianten en 7’er: Close, but no cigar!
Jeg tog “kødet” ud af pakken og formede det til et par bøffer, og her vil nok selv den mest tungnemme kødspiser opdage at han er blevet taget ved næsen. Det lugter ikke af kød. Slet ikke. Det lugter af grøntsager. Det gør sådan set ikke noget. Jeg synes ikke at en pakke råt oksekød lugter specielt godt. Om noget lugter plantekødet faktisk lidt bedre.
Men teksturen af “kødet” er helt gal. Før du begynder at forme det, så ligner det som sagt rimelig godt hakket kød, men i det øjeblik du begynder at forme bøffer, så føles plantekødet mere som modellervoks, end som rigtigt kød. Overfladen af bøffen bliver glat, og “strengene” fra kødhakkeren forsvinder. Den færdigformede bøf har mere tekstur som en frikadelle end som en rigtig hakkebøf.
Et drys salt og lidt peper, og på en pande med lidt rapsolie (smør fravalgt for at være tro mod det veganske tema!)
Nu begynder det at ligne noget. Stegelugten er mere realistisk kødagtig, og de to bøffer får 4-5 minutter på hver side.
Her ser I den færdigstegte bøf på en skive rugbrød, og jeg må med skam bekende, at jeg brød lidt med veganer temaet og kom til at tabe lidt smør på brødet… ups 🙂
Gennemskærer man bøffen så er både teksturen og farven lidt urealistisk. Farven specielt fordi man ikke ser den graduering fra grå ved stegefladen mod rød/rosa i midten. Her er “kødet” samme farve hele vejen.
Men nu til det allervigtigste: Hvordan smager det så?
Helt ærligt: Det smager faktisk udmærket. Men det smager ikke ret meget af kød. Var jeg gået på en restaurant og havde bestilt en hakkebøf, ville jeg klage over denne servering.
Jeg kommer ikke til at bruge dette “kød” som erstatning for den ægte vare næste gang jeg laver hakkebøffer.
Men måske i en sammenkogt ret? Spaghetti Bolognese, for eksempel? Det vil jeg prøve ved lejlighed. Stay tuned!
Nu er produktet vel heller ikke vegansk, men “blot” vegetarisk? og så er smør mere end ok 😉
Den er vegansk