Den er da flot, Skat, men hvad kan den bruges til?

Bragt i Computerworld d. 20 oktober 2015

Efter et ganske langt tilløb er det endelig lykkedes et lille team af ildsjæle I Net afdelingen at give Fullrate’s kunder mulighed for native IPv6.

Hvorfor synes jeg at det er så fedt, hvorfor har det taget så lang tid, og hvorfor skulle du som kunde overhovedet interessere dig for IPv6? Det synes jeg er tilstrækkelig interessante emner til at jeg vil brænde en klumme af på at snakke lidt om det.

Jeg vil ikke spilde læsernes tid på en komplet gennemgang af IPv6 – der er masser af udmærkede artikler at finde rundt omkring på nettet, f.eks. http://en.wikipedia.org/wiki/IPv6 og direkte fra kilden https://tools.ietf.org/html/rfc2460

Vi går jo ellers og praler af at det der internet er på forkanten af den teknologiske udvikling og så kommer jeg her og forsøger at puste mig op om at jeg er med på beatet med introduktionen af en 17 år gammel teknologi (RFC2460 er fra 1998). Hvordan kan implementeringen af noget så gammelt betragtes som en nyhed?

Sandheden er, at IPv6 er tudsegammel og at teknologien da også allerede er implementeret mange steder – bare ikke for særlig mange slutbrugere. Det er der mange forklaringer på, og jeg vil prøve at beskrive nogle af de udfordringer jeg selv har måtte kæmpe med.

Klik HER for at læse mere