DETTE ER EN APRILSNAR!!
Ved et rent tilfælde har jeg konstateret, at en router udsender ioniserende stråling når Wi-Fi belastes. Jeg måler normalt mellem 0,1 og 0,2 µSv i timen, men når Wi-Fi belastes ser jeg helt op mod en 10-dobling af det niveau.
Der findes masser af naturlige kilder til stråling, og derfor er der nok ikke grund til at løbe rundt i panik endnu, men hvis du har en Geiger-Müller tæller derhjemme kunne det være sjovt at høre hvad resultater du får med din egen Wi-Fi router.
Og så er det jo interessant at det ikke kun er 5G netværk man skal være opmærksom over – Se min test i denne video:
I morgen regner jeg med at have undersøgt sagen mere indgående og I kan derfor regne med en ny video hvor jeg går mere i dybden.