Jeg er VRED!
Under jagten på strømtyve i mit hjem kom jeg til at tænke på, at da vi fik nyt køkken for ca. 6 år siden, fik vi installeret nogle fancy “skuffeskubbere”, som gør at man ved at puffe let til skuffen med knæet trigger en mekanisme som skubber skuffen ud. Det er faktisk ganske bekvemt, når man har favnen fuld af tallerkner.
Inde bagved hver skuffe sidder der en mekanisme med en fjederbelastet arm, som trigges når skuffen trykkes 0.5 cm ind, og derefter med motorkraft puffer til skuffen. Smart – og da den jo bare sidder og venter på en mekanisk påvirkning for at tænde, kan den umuligt bruge særlig meget strøm. Right? RIGHT?