Skulle man overveje at skifte switch?

Skulle man overveje at skifte switch?

Bragt i computerworld d 7. April 2016

Min primære switch derhjemme i rackskabet er en 24-port gigabit switch fra ZyXEL. Den har kørt uafbrudt 24-7 de seneste 8-10 år fuldstændig uden problemer, og spinner stadig som en mis.

gs2024

Alligevel overvejer jeg nu om det er på tide at udskifte den til en ny.

Det er en gigabit switch og dermed er der ikke performance at vinde ved at skifte.

Så hvorfor overvejer jeg at skifte?

 

 

Strømforbruget! Min nuværende model har ifølge databladet et strømforbrug på 50W ved fuld load, og i praksis i mit setup måler jeg det til omkring 28W. Mon der er sket noget i de forløbne 10 år på den front? Åh, jo!

F.eks. Netgears GS324 har et maksimalt strømforbrug på 11,1W og koster 818 kr incl fragt.

gs324

Lad os prøve at regne lidt på hvad det vil betyde for min elregning at skifte til en mere strømbesparende switch:

Jeg tager udgangspunkt I en elpris på 2,50 kr/kWh (se på elpris.dk), og beregningen bliver en minimumsbesparelse, da det reelle forbrug for switchen ikke vil være 11,1W I mit setup.

Forskellen i øjebliksforbruget vil være 28-11,1=16,9W.

Så over en time sparer jeg 16,9 Wh (wattimer), og over et år bliver det til 16,9*24*365=148 kWh.

Det er en årlig besparelse på 370 kr!

Med andre ord så vil den nye switch betale sig hjem i løbet af kun godt 2 år, og derefter er det penge lige ned i foret!

Jeg tror jeg skal ud og shoppe!

 

Her tænker du på “Skulle man overveje at skifte switch?”

  1. Faldt lige over dine artikler du skriver, om løst og fast, vedr. Teknologi i hjemmet, OG strømforbruget af alt dette 😉
    Jeg er som dig, på evig jagt efter besparelser på El, og bl.a. Switch’en (som du er nået til), har jeg skiftet for nogle år siden, til den intelligente type, som måler på, hvilke porte der er aktive, og derved kun har et forbrug på disse porte, istedet for hele tide at have (f.eks.) 24 aktive porte.
    Desuden, har jeg på alt Netværk i Huset (Router, Switch, Modem etc.), koblet det til et Relæ, som styrer de stikkontakter som de er forbundet til, og hvor Relæet er linket op til Danfoss Living Connect system, og som er sat til at tænde/slukke efter det “mønster” som jeg har opsat i Danfoss Controlleren. Derved er der kun strøm til alt netværks relateret, når jeg er i huset. Danfoss Controlleren, kan jo sættes til at slukke for det man ikke vil bruge, når man f.eks. er på ferie, eller andet.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.