Erfaringer med poolheateren

Tænkte jeg lige ville lave en lille opsamling på hvordan min GDS Poolheater virker efter at have brugt den et par uger.

Denne gangibåletweekend var vejrudsigtren ikke specielt imponerende, men datteren insisterede på at vi skulle bade. “Brr… Nost i Frosserne”, tænkte pivskiden (mig), men hey – når den 6-årige datter kigger på med far med sine store blå øjne så er det svært at sige nej.

Og så var det jo en oplagt mulighed for at teste poolheaterens ydeevne. Lørdag morgen blev der fyret op i bålfadet. Lufttemperaturen var omkring 15-16 grader og vandtemperaturen i poolen 18 grader. Yikes!

18grader_brr

Efter 6 timer var lufttemperaturen 19 grader, og vandtemperaturen oppe på behagelige 30 grader. Meget bedre!

Poolheateren har altså gjort vandet 12 grader varmere på 6 timer, svarende til en temperaturstigning på 2 grader i timen. Lad os prøve at regne lidt på hvad det egentlig svarer til, hvis det skulle gøres med en elektrisk dypkoger. Først lidt facts om vand:

  • Massefylden er 0,997 g/cm^3
  • Varmefylden er 4,18 kJ/kg \cdot K
  • Ved et rumfang på 2500 liter har vi dermed en masse på 2492 kg

 

Så for at hæve temperaturen i poolen med 2 grader på et sekund kræves : 2 \cdot 4,18 \frac{kJ}{kg} \cdot 2492 kg = 20,8 GJ

For at opvarme vandet med 2 grader på en time skal vi dividere med 3600 og dermed er der tilført 5788 Joules per sekund.

En Watt er per definition en Joule per sekund, så omregningen er nem: Min poolheater svarer til en elektrisk dypkoger med en kontinuerlig effekt på 5788 Watt.

Det er faktisk en ganske respektabel ydelse: De billigste kommercielle elektriske poolvarmere har en ydelse mellem 2 og 3 kW (og er væsentlig dyrere i anskaffelse end min GDS-løsning) og ville dermed tage dobbelt så lang tid for at opnå samme resultat.

 

Ved at hæve temperaturen i poolen med 12 grader på 6 timer har jeg brugt hvad der svarer til 6 \cdot 5,8 kWh \approx 35 kWh svarende til ca. 80 kr. Har man rigelig forsyning af brænde (det har jeg) så er det en ganske fin forretning at lave tingene selv.

Bemærk, 2016-06-04 18.36.43-1at ovenstående er minimumsbetragtninger, da jeg ikke har taget varmetabet til omgivelserne med i beregningerne. Den reelle effekt er endnu større.

Jeg fik også testet om spiralen passer i kuglegrillen, og det gør den. Så når bøfferne er færdige, kan eftervarmen smides over i poolen. Smart!

 

Kunne det blive endnu mere effektivt? Ja, der er en del spildt ved bare at ligge spiralen løst oven på et bål. Hvis man byggede en brændeovn specifikt til formålet kunne man sikkert få mere energi overført til vandet, men så bliver det for besværligt, og så skal man også til at passe på med at vandet kan blive for varmt til slangerne. Jeg er tilfreds med min løsning. Eneste ting jeg vil gøre bedre næste år er, at placere poolen på et isolerende underlag. Jeg tror det vil kunne sinke afkølingen en del.

Skål!

steen_i_pool

8 meninger om “Erfaringer med poolheateren”

  1. Tak for din artikel omkring Pool heateren.

    Jeg har leget en del, dog med sorte rør og bruger mit solcelle anlæg til at aktivere dyk pumpen, når strømmen er gratis… og der er sol at hente.
    https://www.p-lindberg.dk/vvs/pel–pem-og-pe har tjent mig godt, de har gode ting og gode priser. Jeg valgte at bruge deres PEL serie (aner intet om rør, er ikke ingeniør.

    Med hensyn til isolering i bunden kan jeg anbefale en simpel men ret effektiv løsning. Camping gulv fra T.Hansen, det er ikke just billigt:
    http://www.thansen.dk/camping-marine-fritid/camping/fortelte-omkring-forteltet/gulvtaepper-og-underlag/gulvflise-4stk-60x60x1cm-camp-nature-iso/n-1040804493/pn-914274037/

    Det giver en meget behagelig oplevelse af bunden i poolen, jeg er pt lidt usikker på hvor meget det isolere, men vores mavefornemmelse er at det virker.

    Eneste nitte… det er meget svært at lægge det ind under en allerede fyldt pool 🙂

    Tak for nogle generelt interessant artikler i øvrigt.

    Thomas

    1. Hej Thomas,
      Min første tanke var også at lave det med solvarme, men jeg har ikke rigtig et passende areal at brede det ud på (og WAF’en kneb det med…). Hvis man f.eks. har en garage eller et udhus med solbeskinnet, sort paptag er det en helt oplagt løsning. Tak for tippet med campinggulv. Det vil jeg overveje til næste år. Som du siger, så er det ikke nemt at snige det under en allerede fyldt pool 🙂
      // Steen

      1. Jeg byggede for nogle år tilbage en kasse med styropor på bagsiden med matsort maling, hvor jeg havde trukket ca. 10 meter 16 mm fleksrør (overskud fra et job) frem og tilbage på forsiden. Forrest var en termorude, og det hele indgik i vandrensningsanlægets pumpe. Det gav hele sommeren konsekvent 34.1 grader omkring 16-17 tiden. Utroligt stabilt.

        Selvfølgelig ikke på regnvejsdage, men temperaturen havnede altid der ellers. Øj, hvor blev der brugt meget saltsyre og klor 😀 Men det var det hele værd!

          1. Kun 1,1 m^2. Den står faktisk ude bag min 20′ container i al bevoksningen.

            Jeg smed i øvrigt 14 dages svært opløselige klortabletter ned i filteret og udskiftede efter behov (hver anden dag, ca.). Saltsyre blev brugt til at holde pH værdien.

            Jeg er ikke typen til de der dyre pH minus pakker etc. 🙂

    2. Andre kan med fordel bruge PEM røret da det er det mest fleksible.
      PE rør er stift rør som stort set ikke kan bøje L og M står for nogle tilsætninger i plastmaterialet.
      PEL er oftest det billigste men også meget stift.

      Kan også købes hvor jeg arbejder http://www.agrometer.dk

  2. “Cool” måde at få lidt varme i poolen på.
    En næsten færdiglavet løsning, kunne måske være en brændeovn fra et vildmarksbad… Også selvom det nørdede går af 😉
    De fås både som ind- og udvendige ovne til karet.

  3. Steen: Glad for at kunne give lidt inspiration tilbage. Vi forventer at teste spiralen i morgen, har en mindre samling spejdere som gerne vil hjælpe,

    Lasse: kan du smide mere specifikke informationer et sted ?

    Mads: Du har i sandhed ret med PEL, jeg anede intet om forskellen på rørene da jeg bestilte det. og PEL er seriøst stift. Vores rør er nu godt et år gamle, og de vil stadig gerne tilbage til oprullet form.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.