Kategori: DSL

Hvordan finder man årsagen til en dårlig ADSL eller VDSL linje?

Jeg faldt over en stakkels internetbruger i en facebook gruppe, der havde oplevet at hans VDSL2 linje der ellers kører noget nær perfekt pludselig var flippet helt ud.

Hvad mon der er sket?  Og hvordan kan telemetridata bruges til at komme med et kvalificeret gæt?

Er du nysgerrig? Så kom med på en rejse ind i et (meget lille) udsnit af de knap 6 milliarder rækker telemetridata som supporten bruger i hverdagen til at hjælpe kunderne, og som jeg og mit team af nørder i Fullrates netafdeling bruger til at lede efter problemer i access nettet.

Læs videre “Hvordan finder man årsagen til en dårlig ADSL eller VDSL linje?”

Tele2017: Mine kommentarer (og min præsentation)

D. 11/10/2017 deltog jeg i Tele2017, hvor branche og politikere mødes for at snakke om teknologiske trends og politiske tiltag indenfor bredbåndsudrulning i Danmark og Europa.

Læs videre “Tele2017: Mine kommentarer (og min præsentation)”

Hvordan trivielle data i store mængder kan give ny indsigt

Hvad er det egentlig vi går og roder med i netværksafdelingen hos en ISP? Det kan være svært at forklare for de uindviede. En bygningsingeniør kan pege og sige “den bro”, men det er noget mere ‘fluffy’ når man dimser med data. Når folk spørger hvad jeg laver, plejer jeg derfor at bruge den lette forklaring: “Jeg sikrer at Danskerne kan streame pr0n, uden at det hakker!”.

Læs videre “Hvordan trivielle data i store mængder kan give ny indsigt”

Thailand i billeder

Nørd’o’teket har været en tur i Thailand, og jeg vil da lige dele mine feriebilleder med jer, for Thailand byder på meget mere end bare kolde øl og varmt vejr!

I Danmark har vi gravet stort set alle kabler ned. Det er ikke sket i Thailand endnu, og så kører de et kaoskoncept, som må glæde enhver nørd. Det er ikke så underligt, at alle har UPS (uninterruptable power supply) på deres PC’er, og at internetforbindelserne er ganske ustabile!

Klik HER for at læse mere

Nørdoteket: Nu også på Youtube!

Det sker, at ord ikke er nok. Så må man ty til levende billeder og derfor har jeg oprettet Nørdotekets Youtube kanal, hvor jeg vil uploade videoer med forklaringer og instrukser til installation af diverse dimser. Har du forslag til noget du gerne vil have at jeg forklarer i en video, så skriv det i kommentarfeltet!

For at være tro mod nørd-stilen har jeg valgt at indvi kanalen med en video der viser en simulering af effekten på telefonkablets overføringsfunktion af en bridged tap. Se den her.

Tænker du “hvad fanden er en bridged tap?!?”, så kan du læse meget mere her.

Den er da flot, Skat, men hvad kan den bruges til?

Bragt i Computerworld d. 20 oktober 2015

Efter et ganske langt tilløb er det endelig lykkedes et lille team af ildsjæle I Net afdelingen at give Fullrate’s kunder mulighed for native IPv6.

Hvorfor synes jeg at det er så fedt, hvorfor har det taget så lang tid, og hvorfor skulle du som kunde overhovedet interessere dig for IPv6? Det synes jeg er tilstrækkelig interessante emner til at jeg vil brænde en klumme af på at snakke lidt om det.

Jeg vil ikke spilde læsernes tid på en komplet gennemgang af IPv6 – der er masser af udmærkede artikler at finde rundt omkring på nettet, f.eks. http://en.wikipedia.org/wiki/IPv6 og direkte fra kilden https://tools.ietf.org/html/rfc2460

Vi går jo ellers og praler af at det der internet er på forkanten af den teknologiske udvikling og så kommer jeg her og forsøger at puste mig op om at jeg er med på beatet med introduktionen af en 17 år gammel teknologi (RFC2460 er fra 1998). Hvordan kan implementeringen af noget så gammelt betragtes som en nyhed?

Sandheden er, at IPv6 er tudsegammel og at teknologien da også allerede er implementeret mange steder – bare ikke for særlig mange slutbrugere. Det er der mange forklaringer på, og jeg vil prøve at beskrive nogle af de udfordringer jeg selv har måtte kæmpe med.

Klik HER for at læse mere

I dag er det Bredbånds 20 års fødselsdag

Bragt i Computerworld d. 18 august 2015

I dag er det præcis 20 år siden at det amerikanske standardiseringsinstitut ratificerede ANSI T1.413, hvilket var startskuddet til bredbånd, som vi kender det i dag.

Den første version af ADSL understøttede op til 6,144 Mbps downstream og 640 kbps upstream.

Før da var ISDN den eneste mulighed for en almindelig forbruger der ville mere end de op til 56 kbps man kunne trække gennem et modem.

Klik HER for at læse mere

Udfordringen for DSL part IV : Modulation

Bragt i Computerworld d. 19 december 2014

Sidste artikel var om de grundlæggende krav til et DSL system, og vi er nu klar til at snakke lidt om kapacitet og om den grundlæggende opgave:

Jeg har taget et billede af min datter, som skal sendes til hendes farmor.

Billedet er et digitalt foto, og består derfor basalt set af en lang række ettaller og nuller. Denne digitale strøm af data skal sendes igennem en analog transmissionskanal (i vores tilfælde et kobberkabel), og på den anden side modtages som en nøjagtig kopi af den samme digitale strøm.

Der er altså behov for en oversættelse fra den digitale verden til ”noget der kan sendes i den analoge verden” og så tilbage igen. Dette kaldes, at signalet moduleres og efterfølgende demoduleres.

Dét, at modulere et signal er faktisk en ganske gammel teknik, bedst illustreret med on/off-keying, hvor information transmitteres ved at tænde og slukke for signalet (bærebølgen). Det bedste praktiske eksempel på on/off-keying må vel næsten være en opfindelse, som blev gjort omkring 1840 af en kunstner ved navn Samuel F.B. Morse.

 

Klik HER for at læse mere

Udfordringen for DSL part III : Krav til stabilitet

Bragt i Computerworld d. 24 juli 2014

De foregående artikler handler om det miljø som DSL skal fungere i, og nu vil jeg i sommervarmen slappe af med en artikel om hvilke krav vi så stiller til et DSL system. Der er to primære ting som vi kan stille krav om: Hastighed og stabilitet.

Når vi snakker hastighed så er der et loft, altså den højest mulige hastighed som er defineret dels af den teoretiske grænse, som gode gamle Claude Shannon har beskrevet, og dels en praktisk/implementeringsmæssig grænse. Dette kommer jeg mere ind på i næste artikel som handler om modulationsteori.

Klik HER for at læse mere