Løst og fast om teknologi og dimser
Jeg bruger for meget strøm! Alt for meget strøm!
Hey, jeg er en nørd, så selvfølgelig bruger jeg meget strøm. Det er da heller ikke et problem, at jeg bruger meget strøm når jeg er hjemme. Problemet er at mit baselineforbrug er alt for højt – altså når jeg IKKE er hjemme.
Skulle man overveje at skifte switch?
Bragt i computerworld d 7. April 2016
Min primære switch derhjemme i rackskabet er en 24-port gigabit switch fra ZyXEL. Den har kørt uafbrudt 24-7 de seneste 8-10 år fuldstændig uden problemer, og spinner stadig som en mis.
Alligevel overvejer jeg nu om det er på tide at udskifte den til en ny.
Det er en gigabit switch og dermed er der ikke performance at vinde ved at skifte.
Så hvorfor overvejer jeg at skifte?
En læser af GDS artiklerne om en IoT dims til at styre apparater via internettet spurgte om jeg havde tænkt over myndighedskravene til sådanne apparater, herunder verifikation og dokumentation i henhold til love og reglementer.
Det er faktisk et godt spørgsmål og jeg ville i første omgang henvise til sikkerhedsstyrelsens hjemme side for at vise reglerne, men tilsyneladende er vi ikke så mange som dimser med den slags, for det fremgår ikke umiddelbart af sikkerhedsstyrelsens hjemmeside om man må rode med selv at konstruere elektriske apparater. Her snakkes kun om husets installationer, ikke om hvad der tilsluttes de pågældende installationer.
Hvis man som virksomhed designer elektriske apparater til videresalg træder et omfattende batteri af regler, forordninger og ikke mindst formelle dokumentationskrav i kraft. Kan det virkelig passe, at man som GDS’er hjemme i kælderen er underlagt samme regelkompleks?
Nørd’o’teket har været en tur i Thailand, og jeg vil da lige dele mine feriebilleder med jer, for Thailand byder på meget mere end bare kolde øl og varmt vejr!
I Danmark har vi gravet stort set alle kabler ned. Det er ikke sket i Thailand endnu, og så kører de et kaoskoncept, som må glæde enhver nørd. Det er ikke så underligt, at alle har UPS (uninterruptable power supply) på deres PC’er, og at internetforbindelserne er ganske ustabile!
Jeg har tidligere skrevet en faktuel gennemgang af teknikken bag sessionslogning. Denne post handler om min personlige holdning til sessionslogning, og derfor skal du, kære læser, have i mente at der her er tale om et partsindlæg. Jeg har selvfølgelig ret i alt hvad jeg skriver, men det er stadig et partsindlæg 🙂
Det første jeg vil snakke om er omkostningen ved sessionslogning. Branchen har indikeret en omkostning på 1 milliard kroner ved at etablere sessionslogning. Er det den reelle omkostning, eller er det faktiske beløb mere eller mindre? Det er helt uvæsentligt for diskussionen om det er 500 mio, 1 mia eller 1,5 mia.
Bemærk: Jeg er modstander af sessionslogningen, men denne artikel er ikke tænkt som et partsindlæg. Det er en faktuel beskrivelse af de tekniske detaljer bag sessionslogning.
Siden vores justitsminister, Søren Pind, fortalte at han agter at genindføre den sessionslogning som blev nedlagt pga. (1) den var ulovlig, og (2) den var ubrugelig for politiet, er debatten eksploderet på de tekniske medier.
Jeg fornemmer en vis usikkerhed blandt nogle borgere om, hvad sessionslogning egentlig er for noget: Hvilke informationer er det helt præcist, som staten vil indhente om samtlige borgere?
Det vil jeg forsøge at forklare i denne artikel.
VIGTIGT: LÆS DETTE, før du beslutter dig for at bygge noget i denne retning. Denne enhed forbindes direkte til 230V, hvilket er livsfarligt at rode med! Jeg joker ikke – Det gør i bedste fald p*sseondt at få stød, og i værste fald DØR du af det. Du kan starte en brand og det kan man også DØ af! Du bør ikke rode med netspænding uden et minimum af viden&erfaring.
I de forløbne tre klummer har vi specificeret hvad vi vil have at enheden skal kunne gøre. Vi har foretaget nogle valg, og vi har forberedt vores raspberry pi til at virke i den kontekst som vores produkt skal. Senest har vi loddet noget hardware sammen. Vigtigst af alt: Jeg har overlevet. Ingen stød og software-frustrationerne har ikke været af en så alvorlig karakter at det har kunnet få mig til at hoppe ud af vinduet. Success!
Denne fjerde og sidste del af serien vil handle om selve den software vi skal skrive for at implementere vores API og for at kunne manipulere med GPIO pindene.
VIGTIGT: LÆS DETTE, før du beslutter dig for at bygge noget i denne retning. Denne enhed forbindes direkte til 230V, hvilket er livsfarligt at rode med! Jeg joker ikke – Det gør i bedste fald p*sseondt at få stød, og i værste fald DØR du af det. Du kan starte en brand og det kan man også DØ af! Du bør ikke rode med netspænding uden et minimum af viden&erfaring.
Jeg har været i byen og shoppe ingredienser siden sidste artikel, så nu skal vi bage. Opskriften er simpel:
VIGTIGT: LÆS DETTE, før du beslutter dig for at bygge noget i denne retning. Denne enhed forbindes direkte til 230V, hvilket er livsfarligt at rode med! Jeg joker ikke – Det gør i bedste fald p*sseondt at få stød, og i værste fald DØR du af det. Du kan starte en brand og det kan man også DØ af! Du bør ikke rode med netspænding uden et minimum af viden&erfaring.
Sidste artikel fik vi specificeret dimsen vi skal lave. Før vi begynder på at lave hardware og den egentlige kode, så skal vi have klargjort vores raspberry pi til brug. Den process beskriver jeg i denne klumme, og de to næste klummer kommer så til at handle om hardwaren og selve softwaren.
VIGTIGT: LÆS DETTE, før du beslutter dig for at bygge noget i denne retning. Denne enhed forbindes direkte til 230V, hvilket er livsfarligt at rode med! Jeg joker ikke – Det gør i bedste fald p*sseondt at få stød, og i værste fald DØR du af det. Du kan starte en brand og det kan man også DØ af! Du bør ikke rode med netspænding uden et minimum af viden&erfaring.
En af mine gode venner, Dan, står bag et nyt smart collaboration tool, Skarpline. Lidt alá Sharepoint, bare meget bedre. Over en øl i juleferien kom vi til at snakke lidt om det, og i den sammenhæng kom det frem at Dan ville implementere ny funktionalitet, hvor Skarpline kan kommunikere med og kontrollere eksterne systemer. Til det havde Dan brug for noget der kunne bruges til at demonstrere den funktonalitet, og ”du dimser jo med alt muligt, så kan du ikke lige strikke noget hardware sammen…”. Og før vi vidste det, gik snakken om at kommunikere med Internet of Things fra en åben platform som Skarpline.
