E-valg: Skaber langt flere problemer end det løser

Kronik indsendt til Berligske Tidende i 2013, blev ikke publiceret. I mellemtiden faldt lovforslaget heldigvis til jorden. Men mon ikke det kommer på banen igen?

Regeringen har besluttet at indføre e-valg i Danmark ved at ændre på valgloven således, at det nu bliver lovligt, at f.eks. kommuner iværksætter forsøg med ”digital stemmeafgivning” på afstemningsstederne. Det fremlægges som om lovforslaget bare åbner muligheden for at lave forsøg med digital stemmeafgivelse, men der er ingen tidsbegrænsning i det nye lovforslag, så i praksis vil der efter vedtagelsen af lovforslag L132 være åbnet for e-valg i Danmark. Hvorfor haster det så meget med at få indført e-valg, at man ikke i tilstrækkelig grad tager højde for alle de ulemper og risici det indebærer?

Desværre har de brede medier ikke vist synderlig interesse for de problemstillinger, som er forbundet med e-valg. Dermed er der stor risiko for, at det bliver sneget ind af bagdøren. Jeg vil opfordre medierne til at behandle dette emne kritisk, så vi kan få løftet den særdeles nødvendige debat ud af de tekniske fora og ind i den almindelige offentlige debat, før det er for sent.

Lovforslaget blev sendt til høring i november sidste år, hvor interessenter havde muligheden for at komme med deres kommentarer og indsigelser. Fælles for de fleste høringssvar er en kraftig kritik og manen til besindighed, da konsekvenserne ved at pille ved valghandlingen kan være særdeles alvorlige.

Desværre er al kritik og bekymring blevet fejet af bordet af Margrete Vestager som den ansvarlige minister. Vestager fremhæver f.eks. at fordelen ved digital stemmeafgivelse er, at vælgeren nu ikke kan stemme blankt eller ugyldigt uden aktivt at tilkendegive at dette er hensigten. Var det ikke en nemmere løsning at tilføje et felt i den almindelige stemmeseddel med teksten ’jeg ønsker at stemme blankt’? Og hvor stort er dette problem egentligt?

Ved folketingsvalget i 2011 udgjorde de ugyldige stemmer 0,96 procent af alle afgivne stemmer[1]. Af disse stemmer, var størstedelen blanke, hvilket i overvejende grad må formodes at være en bevidst handling hos vælgeren et IT-system ikke vil ændre på. De stemmer som måske havde været anderledes med e-valg udgjorde 0,32 procent, men man kan jo for det første ikke antage at blå eller røde vælgere skulle være specielt dårligere til at betjene en blyant, hvorfor det er en rimelig antagelse, at de 0,32 procent er fordelt mellem blokkene på samme måde som de gyldige stemmer og dermed ville effekten af at alle stemmerne var gyldige, forholdsvist give præcist det samme valgresultat blot med et marginalt større antal gyldige stemmer.

For det næste hvorfor skulle andelen af fejlbetjeninger blive mindre ved introduktionen af en ”digital blyant” som Vestager også kalder e-valgs systemet?

I 2010 blev DemTech etableret som en uafhængig gruppe med base på IT-universitetet, med den eksplicitte opgave at undersøge muligheder og faldgruber i forbindelse med e-valg i Danmark. Opgaven bliver afsluttet i 2016. Hvorfor kan man ikke vente på, at resultatet fra dette ekspert-arbejde foreligger?

Hvad nu hvis de systemer som indkøbes i kommunerne i forbindelse med forsøgene ikke lever op til de anbefalinger som måtte komme fra DemTech i 2016? Så ser vi ind i enten et spild, hvis systemerne skal udskiftes, eller så kommer vi så til at leve med valgsystemer, hvor sikkerheden allerede fra starten kan betvivles. Kan vi leve med det, bare for at haste en løsning igennem?

Det er ikke hvem en som helst, der kritiserer e-valg. Danmarks førende ekspert i e-valg er Joseph Kiniry, der for nyligt tiltrådte en professorstilling på DTU og har forsket i e-valg i 10 år. Han valgte i sin tiltrædelsestale direkte at fraråde e-valg.

Kommunalordfører for Socialdemokraterne Simon Kollerup’s svar på eksperternes kritik er ”Min politiske vurdering er, at vi med e-valg kan få et mere sikkert valg …”. Tak for svaret, og så kan vi hermed afskaffe al form for ekspertise, hvis man bare kan kortslutte enhver saglig kritik med en ”Politisk Vurdering”. Sikkerheden ved et valg er ikke et politisk, men et teknisk emne. Vi kan jo heller ikke bestride Ohms lov med en ”politisk vurdering”.

Valghandlingen er selve grundpillen i demokratiet, den dag hvor befolkningen kan stille politikerne til ansvar for deres handlinger i den forløbne valgperiode. Hvis folk ikke møder op til valghandlingen har vi ikke længere et demokrati, og for at folk skal have interesse i at deltage i valghandlingen er det afgørende, at de har tillid til selve valgsystemet, tillid til at der ikke manipuleres med stemmerne og ikke mindst tillid til, at deres stemme er anonym. Tillid hænger sammen med indsigt, og det eksisterende valgsystem har den fordel, at det er så lavpraktisk, at alle umiddelbart forstår processerne og dermed kan have tillid til systemet. Hvis vi nu indfører en ”valg-maskine” fjerner vi det element af umiddelbar gennemskuelighed og åbner op for en masse spørgsmål, om hvad der sker efter vælgeren har trykket på knappen – bliver det manipuleret eller registreret?

Ved den nuværende valghandling står man alene i en stemmeboks og sætter et kryds på et stykke papir. Enhver kan indse, at hvis man trækker gardinet ordentligt for, så stemmer man i hemmelighed.

Hvordan kan du som vælger vide, at der ikke afsættes et elektronisk spor hvis blyant og papir skiftes ud med en maskine? Skal man bare stole på leverandøren af maskinen? Skal vi insistere på at maskinens software er open-source, så vi selv kan læse kildekoden for derigennem at overbevise os selv om, at der ikke er manipuleret med tingene, og hvad så med de 99% af befolkningen, som ikke forstår kildekoden, hvem skal de stole på?

Selv hvis vi har kigget kildekoden igennem og er blevet overbevist om dens korrekthed, hvordan sikrer vi så at koden som er på maskinerne under selve valghandlingen nu også er den selv samme kode, som vi har haft til gennemsyn? Hvordan skal sådanne valgmaskiner opbevares imellem valg for at sikre, at nogen ikke i ro og mag kan manipulere dem i tide til næste valg, og er prisen for denne opbevaring taget med i betragtning?

Hvad er egentlig fordelen ved e-valg? Det betyder ikke, at man nu kan stemme hjemmefra, man skal stadig ind i en stemmeboks på valgstedet, så for befolkningen er der ingen logistisk fordel. Argumentet at det skulle kunne hjælpe handikappede er fremført, men kunne man for det første ikke gøre det på en mere lavteknologisk måde, og for det andet hvorfor ikke så bare indføre et hjælpemiddel specifikt til handikappede, i stedet for at påtvinge systemet til alle vælgere? En anden fordel der har været fremført er at optællingen er hurtigere, men vi kan da ikke i ramme alvor mene, at selve tilliden til valgsystemet skal sættes på spil, bare for at politikerne skal slippe for at svæve i uvished helt så længe efter at stemmestederne lukker?

Hvornår lærer vi i Danmark at lytte til erfaringerne fra udlandet? Holland er et blandt mange eksempler på, hvor galt e-valg kan gå. Først da en protestgruppe demonstrerede adskillige praktiske metoder til at manipulere systemet, blev e-valg helt droppet af den Hollandske regering. For eksempel blev det demonstreret, at man kunne spore på afstand hvis der blev stemt på et bestemt parti og den krypteringsnøgle som skal beskytte mod manipulering af softwaren kunne købes på internettet for 15 kroner. USA kan ligeledes byde på en række interessante eksempler, for eksempel da Al Gore under præsidentvalget i 2000 fik et negativt stemmetal på godt 16.000 stemmer i Volusia County – hvor der var 585 registrerede vælgere! Det samme valg som i øvrigt måtte afgøres i højesteret på grund af alle de problemer der var med diverse valgmaskiner i Florida. Jeg foretrækker personligt at valgene i Danmark afgøres i stemmeboksen og ikke i retten!

Vi behøver jo ikke at begå de samme fejl, kan man indvende, og det er sikkert også rigtigt. Men behøver jeg minde om Polsag, Amanda, DeMars, EPJ, osv. Vi har ikke just tradition i det offentlige for at lave robuste og fejlfrie IT systemer, og hvorfor skulle det være anderledes for et e-valg system? Forskellen er, at hvor de andre projekter ”kun” har betydet spildte offentlige midler, så har e-valg potentialet til at koste os så meget mere end bare penge.

Så min opfordring til politikerne er, lyt nu til eksperterne og vent i det mindste på resultatet fra det ekspert udvalg som er nedsat til at undersøge tingene til bunds, før vi risikerer at ødelægge et system, som har fungeret upåklageligt i mere end 100 år.

[1] http://oim.dk/media/68083/Folketingsvalg%202011.pdf

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.