Google OnHub unboxing & installation

Dette er del 2 af serien om ISP-udleveret versus high-end retail wifi router. I dette afsnit pakker jeg en OnHub fra Google ud, og installerer den.

Google producerer ikke selv hardwaren og OnHub findes i to varianter, en lavet af Asus og en lavet af TP-Link. Jeg tester modellen fra TP-Link.

Prisen for en OnHub er ca. 2000 kr, og jeg har valgt at medtage den i testen af to årsager: For det første er det en af de få wifi routere på markedet hvor der er kælet for designet i en sådan grad at der er en chance for at hustruerne også synes den er pæn. Dette kaldes en høj WAF (Wife Acceptance Factor). Dernæst er Google en særdeles innovativ virksomhed, og jeg er interesseret i at se om de formår at løfte den tekniske del og skabe et højtydende og stabilt link.

OnHub er mere end bare bling og eye-candy. På spec-siden har OnHub ikke mindre end 13 antenner, hvor min ISP reference router kun har 5 antenner, som jeg fortæller om i første afsnit. Det er imponerende mange i et så kompakt design, og det bliver spændende at se om det kan oversættes til bedre performance.

 

I modsætning til alle de andre wifi routere, så er der intet web interface i OnHub. For at installere OnHub skal man først installere en app på sin smartphone, og al kommunikation med OnHub foregår gennem denne app. I vanlig Google-stil kræver det at du opretter dig i deres online systemer som bruger. Uden en google-account kan OnHub ikke installeres! Det bryder jeg mig personligt ikke om.

Se min unboxing, og ikke mindst hvordan OnHub installeres i denne video:

 

3 meninger om “Google OnHub unboxing & installation”

  1. Hej

    Tak for gode videoer.

    Hvor kan man købe den? Hvor har du købt din? Jeg kan ikke finde dem i DK.

  2. Hej

    Tak for altid gode test-cases af wifi-dimser. Er det tid til endnu en router test for Nørdoteket?
    Tænker her på om du er i den heldige situation, at få lov at teste Google WiFi, for alle os andre nørder, inden vi farer ud og gør os selv fattigere med et produkt, med sådan et prisskilt – og som det ser ud, relativt begrænsede muligheder?

    1. Jeg vil meget gerne teste Google wifi, men jeg har ikke råd til at købe den bare for at teste den, så det forudsætter at jeg kan finde nogen der vil sponsorere/udlåne et eksemplar.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.