Anmeldelse: TP-Link wifi extender med powerline

Jeg har leget lidt med en wifi extender fra TP-link. I modsætning til de enheder jeg tidligere har testet foregår backhaul af wifi signalet til din primære router gennem elkablerne.  det kaldes powerline eller PLA.

Backhaul gennem PLA er på papiret det bedste fra begge verdener. Enheden er lige så let at installere som en standard wifi extender, men det trådløse signal skal ikke gennemtrænge etageadskillelser og andet stads, og man slipper for at trække Ethernet kabler rundt i hytten. What’s not to like?

For kort at nævne specifikationer, så understøtter enheden 2×2 802.11n 2,4 GHz wifi. En smule skuffende til 500 kr efter min mening, men wifi ydelsen er for så vidt ok når jeg tester. Selvfølgelig slet ikke på niveau med de highend enheder jeg før har testet, men der er immervæk også et par tusinde i prisforskel.

Problemet med denne løsning er, at man ikke kan forudse om PLA delen virker i ens hjem. For mit eget vedkommende i denne test kunne PLA delen ikke række mellem to etager, og dermed er løsningen i min præcise testcase ubrugelig.

I en nøddeskal kan man sige, at forudsat at PLA-delen virker så er det en fin og brugbar løsning. Jeg vil dog anbefale at man låner sig frem og prøver det af, før investeringen foretages. Eller som minimum køb et sted hvor der er returret!

 

8 meninger om “Anmeldelse: TP-Link wifi extender med powerline”

  1. Kender ikke den model du tester, men vil det normalt ikke være sådan at sandsynligheden for at det går godt er stor, hvis man tilslutter dem samme gruppe? Hvis de tilsluttes 2 forskellige lysgrupper, så skal de jo ned og runde tavlen, og jeg kunne forestille mig at signalet i knudepunktet i tavlen stort set vil forurene sig selv, da den tæt ved tavlen så at sige krydser sig selv en anelse tidsforskudt.
    Hvis din installation har flere forskellige faser til lysgrupperne, og du rammer 2 forskellige faser, så skal signalet helt ud og runde transformeren, hvorved der formentlig ikke er noget brugbart tilbage.
    Jeg er helt med på at man markedsføringsmæssigt sikkert er ret tilbageholdende med disse forbehold 🙂
    Men tak for denne og øvrige test og en fin informationskanal.
    Mvh
    Jan

  2. Jeg har selvmin router – en standard router fra YouSee kaldet HGW4 – placeret i en kontorknast på det ene hjørne at et stort etplanshus,og derfor haft problemer emd WiFi i soveværelset i det modsatte hjørne og endnu mere på en terasse udenfor det modsatte hjørne.
    Så jeg bruger en tilsvarende fra Aldi, Medion Life P85140. Prisen husker jeg ikke så godt men det var 3-500kr. Den har også ‘kun’ 2.4GHz Wifi- men det rækker.
    Det er uden betydning, om de to enheder er på samme sikringsgruppe eller ej. Selvom de er på samme sikringsgruppe, mødes ledningsføringen alligevel som oftest nær målerskabet. Men det kan have betydning, om de er på samme fase. Jeg har nu ikke haft problemer noget sted i huset.

  3. Jeg havde tænkt på powerline som en mulighed, (stueplan -> 1.sal) det gør jeg ikke mere … TAK for mange gode videoer især udpakningen med denne gik rigtig godt 🙂

  4. Foreslag til løsning af dit issue:
    Køb en fasekobler, der kan monteres på en din-skinne monteres i din el-tavle.

    Hvis du “placerer” den så den sidder efter dit hpfi, men før dine grupper, skal du sikre dig, at fasekobleren kan tåle samme maksimale strømtræk som hpfi’et kan “tåle”. Således vil samtlige strømudtag levere PLA.

    Du kan også “placere” den så den sidder efter en dine grupper, så skal du “kun” sikre dig, at fasekobleren kan tåle samme maksimale strømtræk som gruppen.

    Dog, hvis en eller flere af grupperne “falder”, kan PLA-forbindelsen brydes, alt afhængig de valgte strømudtag, hvor PLA-enheder er sat i.

    Fasekobler :
    Alle 3 faser kobles sammen med kapacitorer, der tillader frekvenser på 1-70Mhz – evt. også højere frekvenser, at krydse mellem faserne.

    NB. Hvis der er noget jeg glemt, så tilføj det endelig tråden her.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.